|
Forsiden »
|
|
Matthæus-effekten
Spørgsmål
Del på Facebook
Hvad er Matthæus-effekten?
Svar
Begrebet har sit udspring i Matthæus-evangeliet i lignelsen om de betroede talenter. Her kan man læse historien om hvor ilde det kan gå, hvis man graver sine betroede midler ned og ikke investerer dem og får dem til at yngle. Den uheldige stakkel får frataget sine usle midler; der bliver gråd og tænders gnidsel, mens den succesfulde (børs)investor bliver ophøjet til chefstillingen. M.a.o. et rigtigt markeds-princip!
Og dog ? det skal selvfølgelig forstås i overført betydning. Det handler om at anvende sine menneskelige, kunstneriske og intellektuelle talenter til glæde for sig selv og især for andre.
Inden for informetri er Matthæus-effekten først beskrevet af Merton (1968) som et socio-psykologisk princip, der svarer til princippet om at succes avler succes eller at fordele akkumuleres.
Det vil sige, at der er en tendens til, at forfattere, institutioner og lande som er synlige i den videnskabelige debat får yderligere opmærksomhed f.eks. i form af citationer. Dr. Bonitz har anvendt begrebet som bibliometrisk indikator, f.eks. MEC = ?Matthew Effect for Countries?, som vedrører måling af landes resultater på videnskabelige områder. De lande som står godt internationalt set er også de lande som bliver bemærket og citeret og endda i højere grad end man skulle forvente, mens det omvendt står dårligere til end frygtet for de lande som halter bagefter.
Besvaret den
19-10-2007
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive.
Se flere svar inden for emnerne
: Krop & sjæl
: Samfund & politik
|