Tidligere svar

Muhammed-krisen, aviser og deres målgrupper

Spørgsmål

Hvordan har de største danske aviser har brugt Muhammed-krisen til at profilere sig?

Der findes flere bøger om selve krisen og forskellige aspekter af den, men det jeg mest skal bruge er det afsætningsmæssige aspekt, altså markedsføringen, og hvordan disse aviser har ageret ift. deres respektive primærmålgrupper.

Derudover, eller i sammenhæng med dette, er jeg interesseret i litteratur, der generelt beskæftiger sig med de forskellige aviser og deres målgruppevalg, hvis det er muligt at finde helst klare vurderinger af dette.

Svar

Du har ret i at det er skrevet mangt og meget om selve Muhammed-tegningerne og debatten om ytringsfrihed kontra respekt for andre kulturer. Endnu ser det ikke ud til at man i samfundet har analyseret værdien af debatten for diverse medier.

Jeg vil ikke kunne give dig her-og-nu hjælp, men jeg giver dig nogle idéer til at arbejde videre med emnet.

Jeg har analyseret dit emne, og jeg kan som sagt IKKE finde lige præcis BOGEN eller RAPPORTEN eller ARTIKLEN, der har samme drejning som du har valgt.
Dvs du skal finde statistik på antal solgte aviser (oplagstallet) i den relevante periode. Oplagstallet opgøres hvert halvår, og kan findes på Dansk Oplagskontrols hjemmeside fx. på hver enkelt dagblad: http://www.do.dk/ ("kontrollerede oplagstal" til højre).

Umiddelbart taler alle om oplagstallene er for nedadgående, så måske skulle du overveje om det er avissalget, der er mest interessant, eller om det måske mere er antal hits på mediernes hjemmesider, der er det interessante? Flere læsere online = flere muligheder for overlevelse, det er vist vejen frem for de nye medier (og de gamle, der vil overleve).

Antal besøg på sites kan findes på FDIMs hjemmeside (Foreningen af Internetmedier) : FDIMlisterne, der optæller trafik på hjemmesider.
http://fdim.dk/?vis=page&ID=14 - dine tal finder du på "toplisterne", historiske lister (dvs før juli 2007)

Og så skal du tænke store tanker om mediers markedsføring, deres eventuelle udnyttelse af kriser til at skabe mersalg ....

De tanker må du finde belæg for i diverse grundbøger om markedsføring eller avis- eller tidsskriftartikler.
Tag udgangspunkt i http://bibliotek.dk - almindelig søgning og søg fx på medier og markedsføring i emnefeltet. Du får en del hits - en del er irrelevante, men det bliver du nødt til at finde dig i pga det brede område medier og markedsføring er.

Du vil lægge mærke til at en af dine kerne(tidsskrift)kilder er bladet Markedsføring.

Men husk at der er mange aspekter, som du kan sætte ind i søgningen:

Aviser - journalistik - medier - ...
markedsføring - markedsandele - afsætning - mersalg - ...
kriser - katastrofer -

Det nærmeste jeg kan finde er fx følgende:

Når aviser politiserer
Sørensen, Anne M.
Emne: Muhammed-tegningerne ; pressevæsen ; aviser ; journalistik ; politik
Muhammedkrisen har vist, at de gamle aviser indtager en stadig større direkte politisk rolle i samfundet. Holdninger er blevet et salgsargument, og den udvikling bør gøre journalisterne meget bekymrede, mener medieforskeren Stig Hjarvard
AVISARTIKEL: Politiken. - 2006-03-11. - Sektion 3, s. 1

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
AnneAssensBibliotekerne
KirstenAssensBibliotekerne