Regler for varedeklaration af materialer som f.eks. modellervoks
Spørgsmålhvor kan jeg finde ud af, hvilke regler der gælder om oplysning af indhold i materialer ? Det drejer sig om modellervoks, producenten har intet skrevet på emballagen og kan ved henvendelse ikke oplyse mig om det. Det er ikke særligt betryggende i noget, som anvendes af børn.
SvarMiljøstyrelsen er dansk myndighed vedrørende kemiske stoffer. Du kan finde information rettet mod producenter, forhandlere og forbruger på hjemmesiden http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/
Hvis du klikker videre på afsnittet "stoflister og databaser" er der flere indgange til kemiske stoffer i forbrugerprodukter : http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/stoflister-og-databaser/
Forbrugerrådet / Tænk og Miljøstyrelsen har også lavet en hjemmeside og en app til mobiltelefonen "Tjek kemien" http://tjekkemien.dk/
Du indtaster cifrene i stregkoden og kan således slå produktinfoen op.
Der er en brancheforening, FFFH Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialer http://www.fffh.dk/index.html . Her kan du læse info om A-mærkning og CE-mærkning af produkter, samt se, hvilke danske producenter, importører og forhandlere med A-mærkede produkter.
12-07-2014
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive