Tidligere svar

Læseforslag til 7-årig

Spørgsmål

Hej.

Min datter på 7 har været vild med at få læst “De fem” og “Børnene fra Sølvgade” op. Er der noget der minder om dem til hendes aldersgruppe, som jeg vil kunne låne her til sommerferien?

Mvh. Katrine Skovbo

Svar

Først og fremmest vil jeg anbefale dig at kigge på hjemmesiden www.buggi.dk sammen med din datter. Her kan I vælge menupunktet 'opdag' og så kan din datter ud fra forskellige emojis vælge, hvilken type bog hun er på jagt efter: kort/lang, let/svær, sjov/sørgelig osv, hvorefter hjemmesiden giver forslag til bøger, der matcher kriterierne. Det kan være en sjov måde for jer at udforske mulighederne sammen og så din datter føler at hun meget aktivt selv har haft mulighed for at bestemme sommerferielæsningen.

Jeg vil også lige henvise til Sommerbogen, hvor der også er mange anbefalinger, og hvor du og din datter kan deltage i en lille konkurrence, hvor hun skal anmelde de bøger hun læser og kan få en gratis børnebog som tak fra ét af de tilmeldte biblioteker. Jeg kan se at Køge Bibliotekerne er med i ordningen, som du kan læse mere om på deres hjemmeside og hvis du scroller ned i bunden på følgende link, har de her samlet en række forslag til sommerlæsningsbøger, hvoraf jeg tror flere kunne være interessante for din datter. ( kan læse mere om hver bog ved at holde musen på dens forside. https://www.koegebib.dk/nyheder/boernebiblioteket/sommerbogen-2021

Endelig vil jeg lige nævne, at Renee Toft Simonsen, der har skrevet Børnene fra Sølvgade-bøgerne, også har skrevet den populære serie 'Karlas Kabale'. Det kunne være et godt bud, når nu din datter godt kan lide Simonsens andre bøger.

Jeg håber dette kan hjælpe jer videre til nogle gode læseoplevelser. :-) God sommer!

 

 

25-06-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive