Tidligere svar

Actionfilm-ideer

Spørgsmål

Jeg vil høre om I kunne anbefale nogle gode actionfilm som også har en god handling og et indhold man kan tænke over ligesom i "The Matrix" eller "Twelve Monkeys". Jeg ville gerne vise min store søn nogle gode film som alternativ til alle de dårlige film, som blot efterlader en med en fornemmelse af at man har spildt sin tid.

Svar

Der er jo en specialist i actionfilm, Rikke Schubart, som har skrevet en tyk bog om emnet:

Schubart, Rikke Med vold og magt : actionfilm fra Dirty Harry til The Matrix / af Rikke Schubart. - 1. udgave. - Kbh. : Rosinante, 2002. - 494 sider : ill. Indhold: Actionfilmen og det mytologiske Amerika ; 70'erne (Storbyes skraldemand : Clint Eastwood ; En mand ser rødt : Charles Bronson ; Sort, sej og sexet : Blaxploitation ; Dragetrin og dødsballet : Bruce Lee ; Pure old-fashioned Americana : Chuck Norris) ; 80'erne (Kristus på korset : Sylvester Stallone ; En cyborg rydder op : Arnold Schwarzennegger ; Mad Max fra down under : Mel Gibson ; Sort komiker, hvid joker : Eddie Murphy og Bruce Willis ; Bar røv og lummer voldsporno : Jean-Claude Van Damme) ; 90'erne (Knæk! Lyden af Steven Seagal ; Femme fatale-action ; Blaxploitation i 90'erne ; To romantikere : Luc Besson og John Woo ; Mission: Complete) Med litteraturhenvisninger og filmografi

Hun siger bl.a. at actionfilm ER barnlige og larmende, og spækket med umulige stunts, som i film med en god instruktør bliver til graciøs ballet og i film med en dårlig instruktør bliver til primitiv vold. Siden Clint Eastwood er actionskuespillere blevet beskyldt for at være talentløse, latterlige og frastødende. Hun skriver at actionfilm er øredøvende mandlig narcissisme og at det er barnlig underholdning og et adrenalin-fix.

Efter at have læst det forord forstår jeg godt, at der er grundlag for en diskussion om actionfilm i jeres hjem. Man kan ifølge Rikke Schbart også diskutere hvornår en film er en action film. Hvad er definitionen. Det er der i branchen ingen enighed om.

Jeg foreslår derfor, at I spørger jeres bibliotek, hvad de har købt af actionfilm (de bestræber sig gerne på at købe det ebdst) eller at I læse bogen 'Med vold og magt' og får en indsigt i genren og evt. Rikke Schubarts bud på genren.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive