Tidligere svar

Andet ord for bordherre

Spørgsmål

Andre ord for bordherre ?

Svar

Hvis man tjekker ordet "bordherre" i opslagsværket Den danske ordbog, som er online-tilgængelig på websitet www.ordnet.dk, så gives der ikke henvisninger til egentlige synonymer, men der listes en lang række "beslægtede ord" -
Se linket:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bordherre&search=S%C3%B8g
(Klik på linket "vis" ved afsnittet Beslægtede ord... - )
Et af de forslag, som fremkommer er ordet "bordkavaler" - der forklares som "beleven bordherre".

Opslag i trykte synonymordbøger giver forskellige resultater:
1)
Alring, Michael :
Aschehougs store synonymordbog (2004) - opslag på bordherre resulterer i en henvisning til ordet kavaler 2 - og her står følgende ord: ledsager, partner, bordherre

2)
Albeck, Ulla:
Dansk synonymordbog (8. udg., 1997) - opslag på bordherre giver synonymet voisin (fransk ord, som normalt oversættes med nabo)

3)
Ingemann, Thomas:
Synonymordbog (2011) - opslag på bordherre giver udelukkende antonymet borddame.

22-03-2013

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
AnneAssensBibliotekerne
KirstenAssensBibliotekerne