Tidligere svar

ejerforening

Spørgsmål

Kære bibli-vagt

min samleverske er netop valgt ind i en bestyrelse som formand for en ejerforening (ejer egen bolig i ejerforening).

I forbindelse med dette, opdagede hun, at den tidligere bestyrelse har brudt regler for regnskab og vedligeholdelse af bygninger.

Den nye bestyrelse står derfor i en situation, hvor vi skal have 'ryddet grundigt op'.

Så vi mangler hjælp til regnskab og general administration af en ejerforening.

Hvor kan vi læse om dette? Jeg har fundet fakta og info på fx Videnscentret Bolius og Ejerportal.dk, artiklerne er oplysende, men det er svært at få et samlet overblik.

Findes der en håndbog eller lign., hvor vi kan læse om regler og krav til en ejerforening? Og evt. en skabelon/model for regnskab?

Vi har virkelig brug for hjælp til at genoprette foreningen.

Mange hilsner

Niels

Svar

Først og fremmest vil jeg henvise til Ejerforeningernes Landsforening, som må være stedet at få kvalificeret sparring og henvisninger videre ud i systemet. https://www.ejl.dk/

Bemærk bl.a. landsforeningens underside med nyttige henvisninger ligesom de har en række artikler af interesse. Links kan du se her: https://www.ejl.dk/index.php/lov-fakta/praktiske-links

Mht sparring omkring regnskab er der måske også god sparring at hente hos Boligøkonomisk Videnscenter? https://www.bvc.dk/

En søgning på bibliotek.dk giver ikke nogle helt skarpe bud på håndbøger, der minder om dét, du efterspørger. Tættest på kommer måske 'Håndbog for husejere' selvom den jo nok sigter mere efter enkeltmands-husejere og ikke ejerforeninger. Men måske er der alligevel her input at få? https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A24359816

Måske kan seneste udgave af den kommenterede version af Erstatningsansvarsloven være relevant? https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A48335829

Jeg tror også at denne udgivelse kan være relevant - 'Fast ejendom : overdragelsen, mangler og anden misligholdelse': https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A28162049

Dit lokale bibliotek vil formentlig have flere af disse titler og hvis ikke, kan de hjælpe dig med at bestille dem hjem som fjernlån. Alternativt kan du gøre det selv online via bibliotek.dk - i så fald skal du bruge dit låner log-in fra dit lokale bibliotek, når du trykker 'bestil' ved hver titel.

Jeg håber at dette hjælper jer videre. God weekend.

21-05-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive