Lån af DR radioudsendelser
SpørgsmålEr det muligt via bibliotekerne at låne fem-ti år gamle DR-radioudsendelser? Helt præcist er jeg ude efter Mikael Bertelsens formiddags-program for en del år siden.
SvarStatens Mediesamling på Statsbiblioteket har alle DR-radioudsendelser fra de sidste godt 20 år. Læs mere her: http://www.statsbiblioteket.dk/soeg/tvradio/
Hvis du skal bruge radioudsendelser til en universitetsopgave, så må du godt låne dem. Du skal blot udfylde en bestillingsformular for hver af de udsendelser, du gerne vil låne. Men inden du kan skrive bestillingerne, skal du finde de nøjagtige sendetidspunkter. Statens Mediesamling har nemlig udsendelserne liggende kronologisk, og de har ingen database at søge i. Du kan kontakte DR's lytter- og seerservice på 3520 3520 for at få oplyst sendetidspunkterne.
Se evt. nærmere ang. bestilling på dette link:
http://www.statsbiblioteket.dk/tvradio/bestilling/bestil
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive