Bøger om bygning af huse i træer
SpørgsmålHej. Jeg vil gerne finde nogle fagbøger om hvordan man bygger hus i et træ. På engelsk er der en bog, der hedder "Treehouse", men jeg kan ikke finde den på bibliotek.dk, og jeg kunne også godt tænke mig bøger på dansk om emnet.. Findes det, og i så fald, hvad hedder disse bøger.
SvarDet kniber med at finde bøger om emnet på dansk. Jeg har kun kunnet finde denne video (VHS):
Huset i træet. - VIDEO: Søborg, DR Multimedie, 2004. - 1 kassette
Om at bygge et hus højt oppe i træerne med enkle midler, masse af naturmaterialer og en brændeovn
Produceret af DR i 2001
Den kan du bestille hjem via dit bibliotek eller http://www.bibliotek.dk.
Det kan tænkes, at der findes enkelte kapitler om emnet i diverse bøger, men det har ikke været muligt at finde nogle.
På engelsk er der til gengæld masser af bøger om emnet, blandt andet disse to, som jeg har haft lejlighed til at se, og som indeholder instruktive billeder og tegninger:
Barkley, Maurice Build your own treehouse : a practical guide / Maurice Barkley ; book photography: Randy O'Rourke ; illustrator: Vic Kulihin. - New York : Sterling, 2007. - 119 sider : ill. i farver
(Opstilling i folkebiblioteker: 69.2)
Parfitt, David Build your own fantasy treehouse / David Parfitt ; photography Simon Punter ; illustration David Parfitt. - Cincinnati, Ohio : David & Charles, 2006 [i.e. 2005]. - 160 sider : ill. (nogle i farver). - (A David & Charles book)
(Opstilling i folkebiblioteker: 69.2)
Du kan selv finde flere i Bibliotek.dk http://www.bibliotek.dk ved at skrive: huse i træer i søgefeltet ud for Emne. Prøv også med emneordene treehouses eller: tree houses.
På nettet findes der artikler og hjemmesider (primært på engelsk) om huse i træer, fx. denne http://www.treehousefoundation.org/
Søg videre med de samme emneord: huse i træer - treehouses - tree houses - trætophuse - hytter i træer - find selv på flere!
se også
http://www.bagterpvej.dk/images/Tegninger-pdf/hytten%20i%20traeet.pdf
http://www.idenyt.dk/Artikler/Fritid/Hulen-hojt-oppe-i-traet-26500
10-02-2013
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive