Tidligere svar

Mychorriza

Spørgsmål

Jeg søger efter nogle bøger som handler mychorriza, det er noget som sider på nogle træers rødder. Jeg kender ikke nogen forfatter eller ligende. Håber på at i kan fortælle mig hvad jeg skal søge under.

Svar

Mychorriza kan åbenbart staves på flere måder, så det kan godt drille lidt. Jeg har fundet nogle oplysninger, som jeg håber du kan bruge. Ellers er du selvfølgelig velkommen til at vende tilbage i morgen.

I Den Store Danske Encyklopædi står der:

mykor'rhiza, [-gSIdsa], (af gr. mykes 'svamp' og rhiza 'rod'), svamperod, samliv (symbiose) mellem svampe og planterødder. Samlivet er til gensidig fordel, idet svampen oftest modtager organisk stof fra planten, der til gengæld modtager uorganiske næringsstoffer fra svampen. Man skelner mellem fire hovedtyper af mykorrhiza ud fra forskelle i deres struktur og økologi.
Arbuskulær mykorrhiza findes hos de fleste plantearter og er udbredt over det meste af Jorden. Svampene, der danner arbuskulær mykorrhiza, henregnes alle til koblingssvampene. De danner særlige strukturer (arbuskler, haustorier) i plantens rodbarkceller, og desuden kan der dannes ovale hyfeopsvulmninger (vesikler) i rødderne, hvorfor svampene også kendes som vesikulær-arbuskulær mykorrhiza-svampe (VAM-svampe). Svampene danner et løst hyfenet i jorden omkring planterødderne. Kønnede strukturer af svampene kendes ikke, men der dannes ukønnede hvilesporer. Arbuskulær mykorrhiza har stor betydning for planters optagelse af fosfor både hos dyrkede planter og i naturlig vegetation, hvor svampens hyfenet virker som en forlængelse af plantens rodsystem. Svampene tilhører sandsynligvis de første landlevende svampe, idet man kender dem tilbage fra Devon (409-363 mio. år før nu) i fossile jordstængler (rhizomer) fra de første landplanter.
Ektomykorrhiza forekommer primært på træer i tempererede områder; i Skandinavien fx på fyr, gran, bøg, birk og eg. De ektomykorrhiza-dannende svampe findes i hovedsagen blandt stilksporesvampene, bl.a. kantarel og karljohan samt andre rørhatte, men også sæksporesvampe som trøfler danner denne mykorrhizaform. Ektomykorrhiza kan erkendes som koralagtige forgreninger af træernes finrødder. Svampen danner en kappe omkring planternes rodspidser, og fra kappen strækker der sig et hyfenetværk ind mellem plantens rodbarkceller. I dette net (det Hartigske net) foregår udveksling af næringsstoffer mellem træ og svamp. I modsætning til de andre mykorrhizatyper gennemtrænger svampen ikke plantecellerne. Ektomykorrhiza har betydning for træernes optagelse af uorganiske næringsstoffer som fosfor og kvælstof.
Lyngmykorrhiza, der ligesom den sidste type, orkidémykorrhiza, dannes af stilk- og sæksporesvampe, findes hos arter af lyngfamilien, fx hedelyng, blåbær og tranebær. I lyngmykorrhiza danner svampene hyfenøgler i rodcellerne. Lyngmykorrhiza har vist sig at være vigtig for lyngplanters optagelse af kvælstof på sure jorde, idet svampen kan udskille enzymer, der nedbryder organiske kvælstofforbindelser, som ellers er utilgængelige for planterne.
Orkidémykorrhiza er betegnelsen for en speciel type samliv, der adskiller sig fra de andre mykorrhizatyper ved, at svampen forsyner planten med kulstof. Orkidémykorrhiza synes især at have afgørende betydning for visse orkidéers etablering og frøspiring."

Forslag til links på nettet:
http://da.wikipedia.org/wiki/Mycorrhiza
(Wikipedia foreslå at læse mere i bl.a. "Munksgaards Økologiatlas", som du kan spørge efter på dit lokale bibibliotek.

http://www.skabelse.dk/artikler.php?id=462

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?pg=http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-705...

http://www.glimt.dk/dyrk.htm

Håber, disse muligheder hjælper dig på vej.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive