Tidligere svar

Omvendt korsfæstelse

Spørgsmål

Ifølge de kristelige legender blev kirken i Rom grundlagt apostelen Peter. Peter skulle være blevet henrettet ved en omvendt korsfæstelse i år 64. Denne korsfæstelse med hovedet nedad er skildret af adskillige malere herunder Caravaggio i kirke i Rom.
Hvorfor blev henrettelsen foretaget med hovedet nedad ? Hvor i de eventuelle oldkrikelige skrifter er dette omtalt ?

Svar

Jeg kan desværre ikke komme med et sikkert svar på hvorfor Peter efter sigende blev korsfæstet med hovedet nedad. I nogle af de nedenstående link fremgår det at det skulle have været efter eget ønske for at signalere ydmyghed.

Du kan læse lidt om apostlen Peter her:
http://www.kristendom.dk/artikel/280563:Troens-hovedpersoner--Simon-Peter----64
Her står i afsnittet om martyrdøden:
"Der findes imidlertid andre kilder, som giver mere information om den senere del af Peters liv og navnlig om hans død. Nogle af dem er dog muligvis mindre troværdige. Sandsynligvis er det sandt, når Clemens af Rom i et brev fra slutningen af det første århundrede fortæller, at Peter blev henrettet som martyr.

Mere specifikke kilder fra slutningen af det andet århundrede beretter, at Peter blev korsfæstet i Rom – ifølge nogle med hovedet nedad. Hvis disse oplysninger er korrekte, døde han formentlig under Kejser Neros kristenforfølgelser efter Roms brand i år 64 – nogenlunde samtidig med, at Paulus blev halshugget samme sted."

I dette link kan du så læse om at det var folk fra de lavere sociale lag der blev korsfæstet, men her står ikke noget om korsfæstelse på hovedet om man så må sige: http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/280906:Kirke---tro--Fra-korsfaestelse-til-iscenesaettelse

Se også dette link til artikel om Peter:
http://da.wikipedia.org/wiki/Apostlen_Peter#Ophold_i_Rom_og_martyrd.C3.B8d
obs : her er nævn nogle kilder du måske kan bruge.

Jeg håber det har bragt dig tættere på en afklaring af dit spørgsmål.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er mandag og vi besvarer spørgsmål fra kl 8 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage