Tidligere svar

Skønlitteratur om forholdet til naturen

Spørgsmål

Hej.

Jeg har kun læst børnebøger og faglitteratur de sidste 10 år. Men nu har jeg lyst til at læse skønlitteratur eller måske en blandingsgenre. Måske kan I inspirere mig med et par titler? Jeg er meget optaget af natur og søger bøger, som er lette at gå til, og hvor naturen spiller en rolle. Jeg har fx læst Dobbler (Erland Loe) og Skygge-Baldur (Sjón), og er på jagt efter andet som kan noget af det samme. Jeg har lige set en dokumentar, der hedder "Hvad jeg lærte af en blæksprutte", som også handler om menneskets forbundethed til natur. Dokumentaren er meget dramatisk i sit udtryk, så jeg synes den leget lidt med genren. Aner ikke om der findes sådan noget inden for en skønlitterære verden, men hvis der nu gjorde, ville jeg være meget interesseret. På forhånd tak for hjælpen?

Vh Sofie

Svar

Mennesket forhold til naturen behandles ofte i skønlitteraturen og heldigvis ligger der nogle forskellige oversigter online, som jeg tror vil kunne hjælpe dig videre i din søgen. Frem for at fremhæve 2-3 titler vil jeg hellere henvise til følgende oversigter, hvor du så i ro og mag kan scrolle igennem og læse korte beskrivelser. Måske er der flere titler, der giver blod på tanden?

Husk i øvrigt at en række af titlerne formentlig kan findes som lydbøger på ereolen, som du kan downloade som gratis app på din smartphone og få adgang til via dit normale biblioteks-login. På dén måde kan du både gå en tur i skoven OG samtidig høre en god fortælling. :-)

Her følger nogle oversigter til dig:

https://genbib.dk/nyheder/anbefalinger/naturen-i-litteraturen

https://forfatterweb.dk/menneskets-forhold-naturen

https://fredericiabib.dk/nyheder/skoenlitteratur/naturen-i-litteraturen (se især allernederst på siden, hvor nogle bogforsider er udvalgt. Klikker du på hver enkelt eller fører cursoren over den, kommer der en beskrivelse frem)

Jeg håber, at dette kan bringe dig videre i din søgning. God weekend.

 

26-02-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive