Tidligere svar

Sort/hvid film fra 1930erne om eskimo-kulturen

Spørgsmål

For mange år siden så jeg en sort/hvid film på dansk TV om en eskimo fra omkring 1933/1939, og tror filmen måske også blot hed eskimo. Kan i mon finde frem til den og kan man låne den på pc

Svar

Søgning på nettet giver nogle forskellige bud på, hvilken film du mindes at have set. De følger her + links:

Den franske 'Nanook - en canadisk eskimo' - denne film kan du få adgang til via Filmstriben, som du formentlig har adgang til via dit låner-login hos dit lokale folkebibliotek: https://filmcentralen.dk/alle/film/nanook-en-canadisk-eskimo -> her er link til Filmstribens udgave: https://biblioteket.filmstriben.dk/film/2501090600/nanook---kuldens-son

Den norske film 'Eskimo' - denne film kan kun ses ved fysisk fremmøde hos DFIs videotek i København på den anden side af nedlukningen: https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/eskimo-0

Her er supplerende info om 'Eskimo'-filmen fra en online biografi af instruktøren Jørgen Schneevoight: "Fra 1929 kom Schnéevoigt med den norskproducerede "Laila", som blev optaget i Lapland, for alvor i gang med at instruere. Den blev hans sidste stumfilm og blev en stor succes. Hans næste film skulle blive den første tonefilm produceret i Danmark. "Eskimo" har status som norsk film, men Nordisk Tonefilm stillede atelier, apparatur og personale til rådighed og realiseringen indbefattede en rejse til Grønland, hvor en trediedel af filmen blev optaget. Den blev indspillet i fire versioner: en skandinavisk med norsk tale, en tysk, en fransk og en stum."

Endelig er der den amerikanske 'Eskimo' fra 1933. Dén kan du læse mere om her: https://da.wikipedia.org/wiki/Eskimo_(film_fra_1933) - filmen er ligeledes tilgængelig hos DFIs videotek, men altså kun ved fysisk fremmøde: https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/eskimo

Du kan se filmplakaten og still-billeder fra den amerikanske 'Eskimo' her: https://www.cinemaclock.com/movies/eskimo-1933

Jeg håber, dette kan bringe dig lidt videre i din eftersøgning. 

 

15-01-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive