Engelsk litteratur - ikke fantasy
SpørgsmålJeg har brug for hjælp til at finde engelsk litteratur til min datter på 11 år. Det må ikke være fantasy.
SvarGodt spørgsmål! Det er lidt en jungle at finde rundt i.
Først, jeg har gjort junglen lidt mindre her: LINK
Så er der stadig ca. 1250 at vælge mellem, hvilket stadig er en ganske stor jungle.
Hvis det er for at lære engelsk (og hvis man er til humor generelt), er to af mine go-to serier klart enten Diary of a Wimpy Kid (bog 1 her: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A44281589 )
eller Tom Gates (første bog her: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A45219151 )
Begge serier er glimrende - de er generelt rettet mod 10-12årige, med et dagbogs/tegneserie format, der gør det mere overskueligt at læse.
Af andre bøger ,hvis hun allerede er i godt i gang med engelsk, vil jeg anbefale følgende:
Front Desk af Kelly Yang (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A54096739 )
Omhandler en 10-årig hvis forældre har overtaget et motel, hvor hun bliver receptionisten. Den har fået bunker af gode anmeldelser og har et virkelig fint sprog.
From the desk of Zoe Washington af Janae Marks (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A47771218 )
Handler om en 12-årig, der på sin fødselsdag får et brev fra sin fængslede far, hvorefter hun hjælper med at opklare sagen, som han sidder inde for (hint: Det var ikke faren der gjorde det). Igen rigtig fint skrevet, er i retning af krimi for piger, med 12-årig hovedperson.
The Secret Key af Lena Jones (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A46309502 ) er den første bog i en nyere pige-krimiserie med fokus på venskaber. Bogen har ikke fået de allerbedste anmeldelser, men den er blevet virkeligt populær i England, hvor den har været en bestseller til 10-12 årige piger de sidste par år.
Der er selvfølgelig mange mange andre titler at vælge mellem, så hvis du kan give flere oplysninger, fx om hvor "svære" bøgerne må være sprogligt set, samt gerne hvilke genrer (krimi, veninder, sport, historie osv) der er foretrukne, så skriv endeligt igen!
14-11-2022
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive