Tidligere svar

Kulturmøde, kulturdebat og islamisk syn på danskhed

Spørgsmål

vi er igang med at skrive en opg. om Grundtvig og danskhed. vi mangler noget materiale til noget kulturmøde, kritik af kulturdebat og en evt problemløsning, islamsk syn på danskhed, nationalitetsproblematik, historiske erfaringen indenfor kulturmøder.
Vi er mest interesseret i faglitterære forfattere, debatter osv. Ikke så meget teoretiker.
Håber der er lidt hjælp at hente.

Svar

Her er nogle forslag til søgning i bibliotek.dk:

Skriv kulturmøde i Emnefeltet og vælg Faglitteratur ud for Materialetype. Det giver omkring 175 titler, som du kan se igennem. Det giver noget støj i forhold til dit emne, men dækker dig ind, hvad angår materiale i Danmark.

Et andet forslag er: Skriv kulturmøde i Emnefeltet og Historie i Fritekst-feltet. Vælg igen Faglitteratur som Materialetype. Det giver 13 titler bl.a. følgende:

Skovgaard Nielsen, Henrik: Korstog og jihad? : kulturmøder mellem Europa og islam ca. 600-ca. 2000. Gad, 2003.

Efter samme metode kan du sætte andre ord i Fritekst-feltet, f.eks. erfaringer, som giver et resultet på 7 titler.
Hvad debat-materiale angår kan du vælge Artikler i stedet for Alle materialer. Hvis du her igen skriver Kulturmøde i Emnefeltet og f.eks. Debat i Fritekst-feltet, får du nogle artikler, bl.a. følgende artikel i Week-end avisen:

De fremmede i avisdebatten, Høy, Ulrik.
Emne: Danmark ; indvandrere ; flygtninge ; debat ; statistik ; demografi ; holdninger ; kulturmøde ; indvandrerpolitik ; historie ; 1900-1999 ; 1870-1879 ; 1880-1889 ; 1890-1899. Danmark har gennem de sidste 30 år oplevet en indvandring, der ikke finder sin lige i tidligere perioder, fastslå ny rapport, der skildrer indvandrer-flygtningedebatten fra 1870'erne til i dag. Weekendavisen, 2000-09-01, S.6.

Hvis du finder relevante titler, hvadenten det er bøger eller artikler, har de tilknyttet emneord, som du kan søge videre på. Titlerne kan bestilles gennem bibliotek.dk til afhentning på det bibliotek du ønsker.
Jeg håber disse forslag kan bringe dig videre med litteratursøgningen, men skriv igen, hvis du får brug for yderligere hjælp.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive