Låne aviser
SpørgsmålKan man låne gamle aviser via biblioteket?
Fx Ringkøbing Amts Dagblad?
Jeg er ved at lave en hjemmeside for en kirke og kunne godt bruge gamle avisartikler fra eksempelvis indvielse og jubilæer?
Eller er der andre steder, man kan læse gamle aviser?
Hvis aviserne du skal se er mere end 100 år gamle kan du finde dem på Mediestream https://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/
Men dem der er yngre, kan man desværre ikke få adgang til via Mediestream.
Du kan se aviserne ved at besøge Avissamlingen på Det Kongelige Bibliotek i Århus, men du kan ikke låne dem.
Og endelig kan du høre om dit lokale bibliotek har et mikrofilmapparat. Har de det, kan du bede dem om at bestille mikrofilm af de ønskede årgange/måneder af Ringkøbing Amts Dagblad, så du kan se dem der, og tage en kopi af de fundne artikler.
God aften
31-08-2022
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive