Tidligere svar

Webservice der giver adgang til danske ISBN-numre

Spørgsmål

Findes der en webservice der giver adgang til danske isbn-numre? Jeg har fundet en amerikansk som, efter sigende, skulle indeholde alle numre, men den reagerer ikke på danske numre.

Svar

Der er flere muligheder.
En af dem, der omfatter både danske og udenlandske ISBN, er:
Wikipedia's Bogkilder: http://da.wikipedia.org/wiki/Speciel:ISBN-s%C3%B8gning/
hvor ISBN indtastes, og man kan så søge i Bibliotek.dk eller i andre baser som fx bogpriser.dk

(Man kan også søge direkte i Bibliotek, men her skal man anvende kommandosøgning, så ovenstående er lettere for de fleste).

For de forlag, der tildeler ISBN til deres bøger, findes der siden: http://www.isbn.dk/ og her har forlagene mulighed for at tjekke hvilke ISBN, der er brugt og hvilke der er ledige og reserveret til fremtidige udgivelser. For Gyldendal se fx http://www.isbn.dk/isbn_liste/genliste.php?forlag=00 og http://www.isbn.dk/isbn_liste/genliste.php?forlag=01 (Forlaget har 2 forlagsnumre).

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
AnneAssensBibliotekerne
KirstenAssensBibliotekerne