Tidligere svar

Islam og sort boks

Spørgsmål

Vi vil gerne vide noget om Islam -
ritualer, centrale personer og figurer.

Jeg har også hørt noget om sådan en stor sort boks, som står i mekka, den vil jeg også gerne vide noget om.

Svar

I kan gå ind på www.leksikon.org og søge på ordet islam.

Og I kan slå det op i www.da.wikipedia.org
Den sorte boks, du omtaler er ka'ba'en. Om den står der på wikipedia:
Ka'baen er en sort rektangulær bygning i moskéen Masjid al-Harâm i Mekka i Saudi-Arabien.

Ka'baen blev ifølge Koranen bygget af profeten Abraham og Ismael, som også er vigtige personer i islam. Muslimerne vender sig mod Masjid al-Harâm hver dag, fem gange om dagen når de beder til Allah.

Ka'baen som religiøst centrum er valgt af Muhammed, men var allerede før ham et valfartsmål. Før islam var bygningen et betydningsfuldt kultsted for den lokale befolknings stammereligioner. Ka'baen menes at være det allerførste gudshus. Selve Ka'baen har aldrig fungeret som moské, men den ligger på en åben plads i "den store moské".

De valgte en terning som form for bygningen, og derfor hedder bygningen Ka'ba, der netop betyder terning (på arabisk). Ka'baen er blandt andet bygget af tilhuggede sten fra bjergene omkring Mekka, samt marmor. Ka'baen er 10*12 meter og ca. 15 meter høj.

I Ka'baens sydøstlige hjørne er indmuret en hellig sort sten, som muslimerne tror, blev skænket til Adam af englen Gabriel, og som Abraham senere byggede ind i Ka'baen. Denne sten var oprindeligt hvid, men blev med tiden sort på grund af menneskets synder.

Ka'baen er en helligdom, som besøges af mange tusinder muslimer under en årlig pilgrimsfærd. Den har beliggenhed i Mekkas centrum. Ritualet tro, vandrer pilgrimmene syv gange rundt om den, hvilket symboliserer den menneskelige aktivitet - den indre såvel som den ydre. Dernæst drikker man af zamzam-kilden og så vandrer man mellem Marwa og Safa.

Når muslimerne beder og vender deres ansigter mod Mekka, er det i virkeligheden Ka'baen de vender sig mod - det symbolske midtpunkt i Mekka.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive