• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Børnebøger til højtlæsning

Spørgsmål

Forslag til højtlæsnIng for mine børnebørn - fra 5-10 år - gerne nogle "børneklassikere". Mvh.

 

Svar

Tak for dit spørgsmål.

De fleste biblioteker har faktisk en afdeling mærket 'højtlæsning' i børneafdelingen og her vil ofte være udstillet nogle gode bud på egnede bøger til højtlæsning.

Men ellers kommer her et par bud.

Først nogle mere klassiske udgivelser:

Her er en helt ny højtlæsningsbog hvor en række klassiske børnefortællinger er blevet gendigtet og genfortalt: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A134406623

Her er en lignende bog af lidt ældre dato, der samler en række klassiske fortællinger og eventyr til højtlæsning: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A20591994

Ronja Røverdatter er kommet i en opdateret udgave, hvor sproget er blevet gjort lidt mere nutidigt. Måske er dét et bud? https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A52944449

Og så nogle bud på nyere børnebøger, der egner sig til højtlæsning:

Du kan se disse helt nye lister igennem, som samler bud på gode højtlæsnings-bøger for børn i de forskellige aldersgrupper: https://litteratursiden.dk/lister/gode-boger-til-hojtlaesning-fra-6-9-ar

Sallys far-bøgerne af Thomas Brunstrøm er der efterhånden kommet mange af og de er meget populære - og sjove - for både børn og voksne. Hvis ikke dine børnebørn kender serien er jeg ret sikker på at dén vil være et hit. Dit lokale bibliotek har med garanti en masse stående i børneafdelingen.

Kim Fupz Aakeson har skrevet en række bøger om drengen Vitello, som er meget populære. De handler om hverdagsituationer og er humoristiske. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.

Du vil kunne få hjælp til at finde og evt bestille bøgerne hjem på dit lokale bibliotek. Jeg håber at dette hjælper dig videre i din søgen.

God weekend.

30-09-2022

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive