Kindhest
SpørgsmålSåvidt jeg ved er en kindhest et udtryk for en lussing. Jeg har imidlertid opdaget at der i Assens og Næstved er veje med navnet "Kindhestegade". Har kindhest haft en anden betydning tidligere, eller er det blot "lussingegader"?
Svarja det er rigtigt ,at kindhest betyder lussing- det er meget mere tvivlsomt, hvad Kindhestestræde betyder!
Ordbog over det danske sprog ( den store danske ordbog) nævner Kindhestestræde i Assens og Næstved m.fl.men henviser bare til
Hugo Matthiesens bog: Gamle gader, 1917 ogm her står der :
(han mener der kan være en sammenhæng mellem gadenavnet Pustervig-i København-
og Kindhestestræde ): citat: "hidrører navnet Pustervig fra smedenes blæsebælg, turde det være fristende at sætte det i klasse med det gådefulde Kindhestestræde,som endnu findes i Næstved og Assens ...Thi ordet Puster
er dobbelttydigt, idet det både betyder blæsebælg og lussing, kindhest,
og gildesskråerne (=lavene, "brancheforeninger "!) nævner det i samme åndedræt som kindhest, idet det forbydes gildesbrødrene at give hinanden "puster eller kindheste". Suset i lufter er jo stammoder både til Blæsebælg og lussing...." ..Blæsebælg og kindhest er iflg Matthiesen det samme (Matthiesen er /var en anerkendt navneforsker)-
altså Kindhestestræde betyder formentlig blæsebælgstræde.
Jeg har ikke fundet noget nyere om emnet. Der er masser af bøger om Københavnske gadenavne- det kniber mere med provinsbyernes.
Men hvis du vil gå videre, kunne du kontakte f.eks. Næstved byarkiv og høre om de har noget mere om emnet.http://www.home1.stofanet.dk/nestvedarkiv/
eller Assens byarkiv tlf 64713190 ma-to 13-15.
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive