Tidligere svar

Hjemløseavisen Hus Forbi

Spørgsmål

Vi skriver projekt om hjemløseavisen Hus Forbi. Kan du hjælpe os med at finde materiale/baggrundslitteratur.

Et udgangspunkt for at få fat på litteratur kunne være af international karaktér. Vi tænker på at kigge til den britiske hjemløseavis "The Big Issue" for viden og teori, da den har nogle år på bagen og der er større chance for en akadamisk eller dokumentarisk vinkel på denne avis end Hus Forbi måske?

Mere generelle bøger om mediesocologi i et demokratisk og sociologisk perspektiv, set fra gadeavisernes synsvinkel, er meget velkomne.

Relevante nøgleord for os er: mediesociologi, sociologi (anerkendelse eks. jf. Axel Honneth), politologi (demokrati), redaktionelle prioriteringer, mediestrategier.

Svar

Tak for jeres henvendelse.

Jeg gik ind på www.bibliotek.dk og søgte på:

hus forbi

- i fritekstfeltet og afgrænsede samtidig materialetypen med faglitteratur. Det kommer der bl.a. denne bog ud af:

Hus forbi - og andre hjemløse historier
Emne: hjemløse ; vagabonder ; herberger ; Banegårdsprojektet ; østervang
En avis om hjemløse udgivet i anledning af den internationale hjemløsedag d. 17.oktober. Artikler om hjemløses liv, om herberger, livet på landevejen og forskellige projekter bl.a. Banegårdsprojektet i Ålborg.

Prøv også at søge på:

big issue avis?

- i fritekstfeltet. Det kommer der bl.a. denne afhandling ud af:

Magnusson, Jan
Ny situation - ny organisation : gatutidningen Situation STHML 1995-2000
Sprog: Svensk

Prøv at gentage søgningen under Artikler på samme website.

I kan bestille materialerne via bibliotek.dk, via jeres lokale folkebibliotek eller biblioteket på RUC.

Desuden søgte jeg på www.rub.ruc.dk på:

kl=301.152.1 og kl=321.1/.8

- i bogbasen for at finde bøger om medier og demokrati.

Jeg søgte også på:

honneth

- i bogbasen for at finde bøger af eller om Alex Honneth.

I kan søge på:

hus forbi

- under studenterrapporter for at se, hvordan andre studerende har behandlet samme emne. Prøv at gentage nogen af søgeordene under tv/radiotapninger.

Jeg vil desuden henvise jer til den database, der hedder Communication and Mass Media Complete. I kan finde den under eksterne databaser på www.rub.ruc.dk. Her søgte jeg på:

street newspapers

- i alle felter og fik bla. denne artikel:

A Poverty of Voices: Street Papers as Communicative Democracy. By: Kevin Howley. Journalism, Aug2003, Vol. 4 Issue 3, p273.

Prøv jer frem med andre af jeres emneord.

De artikler, som biblioteket ikke selv har, kan I bestille via jeres lokale folkebibliotek eller via biblioteket på RUC.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
Lene Gentofte Bibliotekerne
MetteVordingborg Bibliotekerne
SimonSyddansk Universitetsbibliotek