• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

SRP om plastikforurening i havet - engelsk/geografi

Spørgsmål

Hej, jeg skal skrive SRP og vil gerne have om plastikforurening i havet. Jeg skal skrive i geografi og engelsk, men mangler engelsk emperi. Min lærer har foreslået at finde artikler der belyser emnet - her tænker jeg måske nogle der er uenige om hvor stort et problem det er, men er åben overfor andet også.
Ellers en engelsk bog (måske en fiktion) eller en dokuentar (har set "A plastic ocean"), der kunne analyseres.
Mit problem er lidt hvordan jeg kan flette fagene sammen, fordi det ofte kommer til at handle om det biologiske...

Håber at spørgmålet var til at forstå - på forhånd tak

//Trine - Roskilde Gymnasium

Svar

Det er klart at det meste af den litteratur som du finder handler om biologien, da det jo er et biologisk problem, men organisationen "The Ocean Cleanup" prøver faktisk at bruge en løsningsmetode som er mere geografisk end biologisk. Se: https://www.theoceancleanup.com de vil inddæmme plasticen midt i oceanet.
Du skal altså hellere søge på hvor strømmene går i havene, og så f.eks. argumentere for eller imod ideen med at inddæmme plasticen, ved at se på hvordan strømmene går.
Og jeg kan give dig 2 gode kilder at søge på: http://videnskabeligeartikler.dk og https://scholar.google.dk: På videnskabeligeartikler.dk har du adgang til 65 millioner videnskabelige artikler og på scholar.google.dk er der en rodet samling af artikler og rapporter fra kilder som universiteter, læringsanstalter og offentlige kontorer.. Du kan øge chancen for at finde rapporter ved at skrive filetype:pdf i din scholarsøgning, f.eks. https://scholar.google.dk/scholar?hl=da&as_sdt=0%2C5&q=ocean+streams+filetype%3Apdf&btnG=

20-09-2018

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive