Soft ice
SpørgsmålEr det rigtigt at soft ice er lavet af 80% svinefedt? Det er der nogle af mine venner der siger, og det lyder lidt ulækkert.
SvarJeg har sendt dit spørgsmål til vores specialist indenfor fødevarer, Henrik Christensen. I bogen: Mejerilære 2 af E. Waagner Nielsen og Jens Ullum, 2004 står der, s. 299:"Konsumis er frosne blandinger af mælk/fløde eller frugtsaft sammen med sukker, emulgator og stabilisatorstoffer, evt. smagsstoffer eller frugt og oftest indpisket luft under frysning. Officielle bestemmelser vedrørende konsumis. Der er defineret følgende typer af konsumis:
Tabel 62. Istyper:
mælkeis(mælkefedt: mindre end 9 %, fedtfri mælketørstof: min. 6 %, totalt tørstofindhold: Intet krav)
Flødeis (mælkefedt: min. 6 %, fedtfrit mælketørstof min. 6 %, totalt tørstofindhold)
Is (ermolis) (mælkefedt: 1 veg. fedt, 2. blanding af veg. fedt og mælkefedt, fedtfrit mælketørstof: proteindel skal være fra mælk, totalt tørstofindhold: intet krav)
Limonadeis (fedtfrit mælketørstof: intet krav, totalt tørstofindhold: min. 12 %) For limonadeis er der supplerende betegnelser, frugtis og sorbet, som er afhængige af frugtindhold, hhv. 15 % og 25 %.
Betegnelserne "flødeis" og "mæleis" kan suppleres med betegnelsen for et syrnet konsummælkprodukt, såfremt produktets mælkedel udelukkende eller i det væsentlige består af pågældende konsummælkprodukt og indeholder de ved syrningen anvendte mikroorganismer i vækstdygtig form og i naturlig mængde. Fløde og mælk, der anvendes, skal være pasteuriseret, og anvendes smør, skal det være fremstillet af pasteuriseret fløde"
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive