• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Novelle af Kirsten Thorup

Spørgsmål

Cirka 1990 skrev Kirsten Thorup en lille novelle til biblioteksvæsnet - vist nok i forbindelse med en jubilæumsudgivelse. Den hed muligvis “Den vidunderlige bog” og er en fremtidsvision om verdens sidste bog. Forfatter er selv i tvivl og kan ikke finde den. Kan I?

Svar

Så er det ved fælles indsats fra biblioteksvagterne lykkedes os at finde novellen"Den vidunderlige bog" af Kirsten Thorup.
Novellen omtales i en artikel i Jyllandsposten, 4. september, 1987, 1. sektion side 7: "Alle bibliotekers dag" .
Artiklen fortæller om "Bibliotekets dag" - en ny foreteelse, som Bibliotekarforbundet har taget initiativ til, og som den 10. september 1987 vil blive markeret på hundrede af biblioteker landet rundt.
Temaet for dagen er "Biblioteket i fremtiden" - og Bibliotekarforbundet (har i dag skiftet navn til Forbundet Kultur og Information) har iflg. artiklen i anledning af dagen udgivet en "pamflet" kaldet "Bibliotekspressen" hvori novellen "Den vidunderlige bog" af Kirsten Tghorup er at finde. Novellen omtales som "en meget skræmmende historie"..

Via databasen bibliotek.dk har vi fundet frem til publikationen "Bibliotekspressen : bibliotekets dag 10. september 1987"  - og publikationen kan bestilles hjem til dit lokale bibliotek via dette link:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A10032687

Novellen "Den vidunderlige bog: En fremtidshistorie" af Kirsten Thorup er at finde på side 3 i nævnte publikation.

 

01-09-2022

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive