SOP, CSR
Spørgsmål
Hej
Jeg er igang med at skrive SOP om, hvordan CSR har påvirket bilbranchen. Er der nogle materialer, I kan anbefale? Jeg har kigget på hjemmesiden, men syntes ikke, jeg kunne finde noget omkring det.
Svar
Via dit lokale bibliotek har du adgang til InfoMedia, som er en fuldtekst artikeldatabase med adgang til bl.a. de landsdækkende aviser og en lang række faglige tidsskrifter. Inden du går i gang med at søge, er det en god ide at brainstorme og få skrevet en masse forskellige søgeord ned om dit emne, så du har flere ord at kunne bruge, når du søger.
Du har også adgang til eBookCentral, hvor du finder engelsksprogede fagbøger. Her fandt jeg The a to Z of Corporate Social Responsibility af Wayne Visser, Dirk Matten, Manfred Pohl, and Nick Tolhurst, som dog er en generel introduktion men med eksempler fra forskellige brancher.
23-03-2020
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive