Tidligere svar

Eyetracking

Spørgsmål

Jeg vil gerne vide noget om eyetracking i forbindelse med udvikling af hjemmesider.

Svar

Tak for din henvendelse.
Hvis du søger på eye tracking i bibliotek.dk (i emnefeltet), kommer der primært engelske titler, og det ved jeg ikke om du er interesseret i?
Prøv at skrive brugervenlighed i emnefeltet. Det giver f.eks. disse titler:

Usability : testmetoder til mere brugervenlige websites på internettet
Ole Gregersen, Ian Wisler-Poulsen
Emne: hjemmesider ; webdesign ; internet ; brugervenlighed
Niveau: fagligt niveau
Indhold: Hvad er usability? ; Undersøgelsesdesign ; Gangstertesten ; Spørgeskema ; Ekspertvurdering ; Kortsortering ; Brugertest ; Tilgængelighed
BOG
Ole Gregersen, Ian Wisler-Poulsen
Form: vejledninger
Med litteraturhenvisninger og internetadresser

Brug brugerne - og skab mere brugervenlige web-sites
Thomas Visby Snitker
Emne: hjemmesider ; brugervenlighed ; World Wide Web
Niveau: alment niveau
Indhold: Effektive og brugervenlige web-løsninger ; Grundlæggende om brugervenlighedsarbejde ; Metoder til at øge brugervenligheden ; Tekniske test af brugervenligheden ; Eksempler på brugervenlighedsarbejde ; Brugercentreret web-udvikling
BOG
Nyt Teknisk Forlag, 2008
Form: vejledninger
Med litteraturhenvisninger og internetadresser
ISBN: 978-87-571-3208-3

I beskrivelserne af bøgerne ovenfor står eye tracking ikke nævnt, men mon ikke den indgår. Jeg vil mene at det er så almindelig en metode til test af brugervenlighed (usability), at en beskrivelse af metoden bør indgå (f.eks. i afsnittet Tekniske test af brugervenlighed i den sidste bog). Prøv også selv at lave søgningen jeg har beskrevet, da der kan være andre som er lige så gode/bedre.

Du bestiller bøgerne ved at klikke på 'Bestil bog denne udgave', hvorefter du bliver bedt om at vælge afhentningsbibliotek. Afhentningsbiblioteket er det bibliotek som du normalt bruger, og som derefter sender din bestilling videre til et bibliotek der har bogen. Derefter bliver bogen sendt til dit bibliotek, hvor du kan hente den. Bemærk at der kan være ventetid på bogen, men det kan dit eget bibliotek informere dig om, når bestillingen er sendt afsted.

Læg også mærke til at det i bibliotek.dk fremgår, at de to ovennævnte bøger også findes i en netudgave. Der er dog en begrænsning på, hvem der kan tilgå denne netudgave; kun hvis man er studerende ved f.eks. Københavns Universitet har man adgang. Så hvis ikke du er tilknyttet den institution som der står nævnt ved netadgangen, har du ikke netadgang. Det er der mange der tager fejl af.

Jeg håber dette hjælper dig - held og lykke med din opgave.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
AnneAssensBibliotekerne
KirstenAssensBibliotekerne