• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Misforståede pionerere

Spørgsmål

Gennem tiderne er der talrige eksempler på folk, der forskningsmæssigt er forud for deres tid og har påstået ting, de blev hånet eller straffet for. Eks: Fleming, der påstod at børnedødelighed på fødselsanstanten i mange tilfælde skyldtes, at lægerne ikke vaskede hænder; Gallilei, der påstod at det ikke var jorden, der var universets centrum, Macconi, der blev landsforvist fra Italien fordi har påstod, at man kunne sende lyd gennem luften i form af usynlige bølger osv osv - Der er vel aldrig udgivet en bog med - eller et sted, et katalog, hvor man kan læse om den række af pionerer, der blev misforstået fordi de simpelthen var langt forud for deres tid?

Svar

Jeg har desværre ikke kunnet finde nogle bøger med netop det tema, men som du selv siger er der talrige eksempler. Jeg tror dog ikke at de geniale forskere og opfindere er misforståede, jeg tror mere det er et udtryk for manglende forandringsparathed i samfundet: Jo længere tilbage du kommer i tiden, jo mindre forandringsparate har samfundene været, og jo flere tilfælde af upopulære forskere, filosoffer og opfindere, vil du sandsynligvis finde!

Det nok mest tilbundsgående værk om disse mennesker og deres kamp for ideerne er 3 binds værket: "De gjorde verden større : beretningen om de store pionerer - forskere, opfindere, tænkere og opdagelsesrejsende, som du kan bestille her: "https://bibliotek.dk/da/work/870970-basis%3A20141891

Denne googlesøgning på Videnskabshistorie opfindere modstand, giver nogle flere historier om progressive mænd og deres ideer:
https://www.google.dk/search?q=videnskabshistorie+opfindere+modstand&oq=videnskabshistorie+opfindere...

26-07-2018

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive