Klimaændringer og dyrelivet
SpørgsmålKlimaændringernes påvirkning af dyrelivet på polarområdet:
Hvordan vil is smeltningen påvirke dyrene?
Hvis vi ikke sætter en stopper for vores co2-forbrug, hvilke arter (på Arktis) vil så uddø?
Hvilke arter vil eventuelt genopstå?
Hvilke arter ville kunne indfinde sig under de nye forhold?
SvarDisse bøger beskæftiger sig med dyrelivet og polarområdet:
46.7 Arktisk Station 1906-2006 / redigeret af Lone Bruun ... [et al.] ; tegninger Claus Rye Schierbeck. - [Kbh.] : Arktisk Station, Københavns Universitet : i samarbejde med Rhodos, 2006. - 470 sider : ill. (nogle i farver)
56.159 Snedden, Robert Polarområder / af Robert Snedden ; oversat af Elisabeth Krogh. - 1. udgave. - Frederiksberg : Bogfabrikken Fakta, 2005. - 32 sider : ill. i farver ; 30 cm. - (Habitater)
56.1 Champion, Neil Ved polerne / Neil Champion ; oversat af Leif Schack-Nielsen. - Holte : Flachs, 2007. - 48 sider : ill. i farver ; 30 cm. - (Vor planet - jorden) Originaltitel: Polar regions Fra 14 år Indhold: Ørkenerne ved polerne ; Livet i den frosne ørken ; Polernes betydning ; Trusler mod naturen ; Klimaforandringer og polerne ; Sikring af fremtiden ; Naturbevarelses-organisationer Med litteraturhenvisninger og internetadresser
50.1 Powell, Jillian Verdensnaturfonden / Jillian Powell ; oversat af Hans Chr. Dahlerup Koch og Grethe Teglbjærg. - Holte : Flachs, 2001. - 32 sider : ill. i farver. - (Verdens organisationer) Originaltitel: World Wildlife Fund Fra 13 år Indhold: Hvad er Verdensnaturfonden ; Hvordan fungerer WWF? ; Beskyttelse af dyrearter ; Beskyttelse af havmiljø ; Beskyttelse af skove ; Beskyttelse af ferskvands- og vådområder ; Klimaforandringer ; Fremtidens udfordringer Med Internetadresser
Prøv endvidere at se om du kan finde svar på Greenpeace' hjemmeside www.greenpeace.org
Her er et uddrag fra Faktalink.dk om klimaforandringer.Du kan få hele faktalinket på dit skolebibliotek eller på dit folkebibliotek eller ved at købe det på www.faktalink.dk :
"Klimaforandringerne rammer især fattige mennesker i fattige lande. Millioner af mennesker bor i lavtliggende kystområder, hvor risikoen for oversvømmelser og nedbrydning af kysterne vokser når vandstanden stiger og storme og skybrud bliver kraftigere.
Høstudbyttet bliver mindre i varme og tørre egne, især i Afrika, hvor mangel på mad og fejlernæring i forvejen er udbredt. Vandforsyningen til mange mennesker bliver ustabil når nedbøren ændres, og når gletscherne i bjergene skrumper og smelter. Det rammer især de mange millioner mennesker, der lever ved Asiens store floder.
I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarré.
I kølige lande er et varmere klima til gavn for landbruget i områder, hvor der er vand og næringsstoffer nok. I kolde lande vil et varmere klima også være en fordel for helbredet og transportsystemerne (mindre is og sne giver færre ulykker og bedre fremkommelighed).
De positive virkninger af klimaforandringerne bliver mindre, jo mere temperaturen stiger. De negative virkninger bliver større. Nogle af dem er uigenkaldelige. En uddød art kommer ikke igen. En lavtliggende ø-stat kan ikke genoprettes, hvis den først er bukket under for stigende vandstand og heftigt vejr.
Dertil kommer de selvforstærkende mekanismer. Når is og sne smelter, bliver havenes og landjordens overflader mørkere. Det forstærker opvarmningen, fordi mørke overflader suger varme til sig. Når den bundfrosne tundra i Sibirien, Alaska og Canada tør op, kan der blive frigivet enorme mængder af metan fra mikroorganismers nedbrydning af plantemateriale. Det forstærker drivhuseffekten. Der er også risiko for, at regnskoven i Amazonas tørrer ud. Når træerne holder op med at gro og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO2.
Der er risiko for, at smeltningen af indlandsisen i Grønland når et punkt, hvor den ikke kan standse igen, fordi der hvert år dannes mindre is på toppen af indlandsisen end det, der smelter og glider i havet som isbjerge. Risikoen for forandring af de store havstrømme, der fordeler varmen på jordkloden, er svær at forudsige".
Du kan også undersøge disse hjemmesider:
Climate Action Network
Sammenslutningen ClimateWorks
Greenpeace International
World Wildlife Fund
Friends of the Earth, international
Netværket 350.org
Oxfam
Union of Concerned Scientists
Sierra Club, USA
Third World Network
Center for Science and Environment, Indien
Greenpeace Danmark
Det Økologiske Råd Se Energi og Klima og Landbrug og vand (undervisningsmateriale Sund mad til en syg klode).
Verdensnaturfonden, Danmark
Folkekirkens Nødhjælp Vælg Klima
Care Danmark Vælg Tema/Klima
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive