Tidligere svar

Anbefale noveller til pige i 7. klasse

Spørgsmål

Hejsa søde vagt :-)

Kan du anbefale nogle noveller og/eller kortere bøger til en pige i 7. klasse. Hun læser på niveau, men går død i læsning, når bøgerne er for lange. Det skal være social realisme, hvor hun kan bruge sine evner til at forstå andre mennesker, til at forstå karakteren i historierne.

På forhånd tak

Mvh 7. klasses pigens mor

Svar

Her er et par bud, jeg tænker kunne være relevant for din datter:

Titel: Panik : noveller for unge

Forfatter: Daniel Zimakoff

Udgivelsessted: Kbh., Gyldendal, 2019

Indhold: 142 sider

Emne: unge, forelskelse, følelser, identitet, usikkerhed

Indhold: Noveller for unge, der kredser om usikkerhed, manglende selvtillid, gruppepres og det svære ved at turde være den man er, og stå ved det overfor vennerne

----

Titel: Før vi forsvinder - Young Adult noveller

Forfatter: Julie Midtgaard m.fl. 

Indhold: 146 sider, Calibat

Hvad gør du, når verden ligger for dine fødder, men det samtidig føles, som om du kunne forsvinde hvert øjeblik? Kan du tillade dig at fare vild, når alle de andre mener, at du bør følge en bestemt retning? Er det perfekte Tinderbillede altafgørende for din selvopfattelse? Og er det mindet om dit første kys lige så stærkt som mindet om dit sidste? Før vi forsvinder er en novellesamling med bidrag fra ti forfattere. Novellerne handler om at være ung og mærke livet helt tæt på – på godt og ondt.

___

Titel: Skybrud - dystopiske noveller

Forfatter: Maya Salonin m.fl.

Indhold: 132 sider, Håbefulde Unge Forfattere, 2014

Kort beskrivelse

Elleve noveller udspiller sig alle i en verden, de færreste ville have lyst til at leve i – en dystopisk verden. Tit er verden resultatet af et velmenende forsøg på at gøre den til et bedre sted, og der skal ske noget ekstraordinært, før nogen overhovedet overvejer, at noget kunne være anderledes. At det ikke er en selvfølge, at man bliver henrettet, når 1000 mennesker har klaget over en på Facebook. At det ikke er en selvfølge, at alle skal kende ens tanker. At det ikke er en selvfølge, at man er forpligtet til at opdrage en klon af sig selv, når man fylder 26.

___

Titel: Tretten tynde teenagere

Forfatter: Jesper Wung-Sung

127 sider, 2011, Dansklærerforeningen

Novellesamling om teenagere for teenagere. Det groteske, det morsomme og det overraskende er dominerende træk i de 13 fortællinger om bl.a. forelskelse, vold, identitet og bizar mode.

____

Titel: Pragtfuldt pragtfuldt

Forfatter: Kim Fupz Aakeson

Gyldendal, 2015, 159 sider.

Kim Fupz Aakesons ungdomsroman ”Pragtfuldt, pragtfuldt!” (2015) skildrer et dysfunktionelt og tragedieramt alkoholikerhjem i provinsen. Tungsind og tristesse dækker bedre den grundtone, som slås an allerede fra fortællingens begyndelse, hvor vi møder Morten, romanens jeg-fortæller og omdrejningspunkt, kort efter hans mors død.

___

Jeg håber at nogle af disse bud kunne være relevant for din datter. God weekend.

 

29-10-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive