SRP Rumkapløbet & månelandingen
SpørgsmålHej
Jeg skal skrive SRP i engelsk og historie. Jeg skriver om rumkapløbet og månelandingen, med udgangspunkt i den kolde krig vil rumkapløbets indflydelse på det amerikanske selvbillede.
Jeg vil gerne undersøge JFKs We choose to go to The Moon, men jeg mangler mere analysemateriale, som kan hjælpe mig med at svare på min opgaveformulering. Jeg mangler især nogle historiefaglige kilder. Kan i hjælpe mig med nogen idéer?
Det håber jeg, at jeg kan:)
Jeg starter lige med at give dig et hint om, at der findes et JFK-bibliotek og her er der adgang til en lang række dokumenter, bl.a. talen hvor JFK forklarer, hvorfor USA vil til månen. Måske kender du allerede sitet.
https://www.jfklibrary.org/learn/about-jfk/life-of-john-f-kennedy/john-f-kennedy-quotations
Med dit bibliotekslogin til Aabenraa Bibliotekerne har du adgang til Faktalink. Her er en artikel, som gennemgå rumfartens historie og den indeholder også et afsnit om rumkapløbet. Derudover er der en fin litteratur- og kildeliste.
https://faktalink.dk/titelliste/rumf
Kilder fra perioden kan du finde i "Verdenshistorien", som du også har adgang til med dit bibliotekslogin. Her kan du under Den kolde krig finde "Supermagtsrelationer". Her er bl.a. en kilde, hvor Khrusjtjov fortæller om våbenkapløbet.
https://www.historiensverden.dk/kilder/denkoldekrig/denglobalekoldekrig(1954-1979)
Og et tredje sted, du har adgang til, er "Gale in Context Highschool". Her søger du på "Space Race" og får en artikel. Derudover får du adgang til andre artikler, websider, lydoptagelser m.m. - og vigtigst i dit tilfælde, originale kilder (Primary Sources).
Alle tre websider finder du på Aabenraa Bibliotekernes hjemmeside. Her klikker du på "Digitalt" og derefter på den enkelte ressource:
Digital Public Library of America har også baggrundsviden og kilder, som du kan bruge. Her er fri adgang, så du klikker dig ind på https://dp.la/ og vælger derefter Primary Source Sets. Scroll ned til Space Run.
https://dp.la/primary-source-sets/space-race
Da har angivet en frist for at få svar - og den slutter snart - så derfor vil jeg anbefale dig at tage på dit lokale bibliotek, hvis du har brug for bøger her og nu.
Held og lykke med opgaven:)
15-02-2023
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive