• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Aflyste operationer

Spørgsmål

Hej

Hvor kan man se antal aflyste operationer på sygehuset især OUH?

Svar

Vi har prøvet at finde statistik på dette. Det har dog ikke lykkedes os at finde noget hverken hos Danmarks Statistik, Region Syddanmark eller Odense Universitetshospital. 

Hvis det drejer sig om aflysningerne i forbindelse med Region Syddanmarks IT-nedbrud i august i år, rapporteres det på nyhedsmedier at flere operationer er aflyst grundet et stort IT-nedbrud (eks. TV2 Fyn, 2022 og Nordjyske, 2022). Det er ikke specificeret nærmere hvor mange aflysninger det drejer sig om. Hvis det er specifikke tal du søger, vil jeg råde dig at tage kontakt til OUH, enten ved at sende en mail til deres hovedpostkasse eller deres pressekontakt. Kontaktinformation findes via dette link.

Du har også mulighed for at søge aktindsigt, da offentlige hospitaler er underlagt offentlighedsprincippet. Dog kan det være vanskeligt at få indsigt i specifikke sager som ikke drejer sig om din egen patientjournal. Du kan læse mere om aktindsigt på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside eller på borger.dk.

Jeg håber at det bringer dig nærmere et svar.

12-09-2022

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive