Tidligere svar

Rifbjerg om Sabroe

Spørgsmål

Har du mulighed for at finde det ord, som Morten Sabro i søndagens POL karakteriserede Klaus Rifbjerg med - samt sende mig den præcise betydning!

Svar

Ifølge artiklen i Politiken er det Rifbjerg der hæfter nogle betegnelser på Morten Sabroe - Skaberak, Styrvolt og Chutzpah.

Skaberak, et ell. (nu sj.) en (Sort. Poet.73. Holb.Hex.IV.3. Drachm.DM.151). [sgab∂'rA
Tegn, der ikke kan vises
a vendt på hovedetg] Høysg.AG.41. (ogs. Skabrak. Moth.S215. Holb.Ul.I.6. CKMolb.SD.325. Brandes.IV.462. Sal.2XXI.487. TomKrist. LA.130. ? tidligere m. (skrive)former som Scabarach (Pflug.DP.591), Schabrak (Winth.VIII.207), Chabaraqve, Chabarach, Chaberaqve, Chabraqve: Extr Rel. 18/9 1722.8. Thurah.B.124. Forordn. 14/9 1774.§22. JBaden.FrO.II.24). flt. -ker. (ænyd. skaberack; fra ty. schabrack(e), jf. fr. chabraque; egl. et tyrk. ord)

1) (fagl.) tæppe, der til pynt lægges under ell. over og omkring sadelen; ogs. om klæde ell. tæppe, der til pynt lægges over (ryggen paa) en paradehest; sadeldækken; ridedækken ell. -tæppe. *Hvo vilde mig udaf en høj | Og herlig Titel mere | End Hesten af broderet Tøj | Og Skaberak vurdere. Falst.80. *Ved Muren, stod en Hest med Skabberak. PMøll.(1855).I.88. Lige efter Ligvognen trak to Staldknægte den afdøde Konges Paradehest i fuldt Skaberak. NKKrist.DD. 102. Hestene nikkede i de sorte Skaberakker. ORung.P.263. || (jf. Skaberak- i ssgr.; zool.) uegl. Det store ?Skaberak?, hvorefter Arten har sit Navn, Skaberaktapir. Brehm.DL.3 III, 3.52.

2) (maaske delvis m. tilknytning til Skabilken, I. Skab 2, Skabelse 3.3; dagl. ell. dial.) som spøg. ell. nedsæt. betegnelse.
2.1) om ting: monstrum; tingest; oftest om grimt stykke møbel olgn. Der staaer et Skaberak derinde (dvs.: i Peterskirken i Rom), som er ligesaa høit som vor Frelsers Taarn. Bergs.GF.II.28. et firkantet, kjæmpemæssigt Skaberak af en Sofa. CMøll.F.71. Det er blot nogle gamle, sammentømrede Planker, et faldefærdigt Skelet af et fordums Pumpeværk . . rigtig et hæsligt Skaberak. Pont. GA.131. Anesen.JG.216. UfF.(Sjæll.). om løjerlig dragt: Feilb.
2.2) som nedsæt. betegnelse for levende væsen; især om daarligt (udseende) (hus)dyr ell. grim (ranglet, opløben) person. *hvor hun saae ud, det lange Skaberak! FruHeib.Abekatten.(1849).17. det gamle Skaberak derhjemme (dvs.: en tante). VilhMøll. MT.126. Staun.P.16. Kværnd. Feilb.
http://ordnet.dk/ods/

Styrvolt, en. [sdyr'vω
Tegn, der ikke kan vises
omega vendt på hovedetl'd] (nu næppe br. Styrevolt. PhRDam.FI.77.79. ? især dial. Styrvolter. UfF. jf. Sal.2XXII.508. ? nu kun dial. Styrvalt. Moth.S897. Feilb.). flt. -er ell. (især vulg. og dial.) -ere (GlSpil.6. BerlTid. 4/4 1926.Sønd.2.sp.2. AxRosendal.SP. 75). (ænyd. styrvolt, -valt, sv. styrvolt, no. d. s., jf. (?) no. dial. styrvol, larmende person, styrevolt, anfører, styrvil, klodrian, vildbasse; fra nt. stürewold, vildt, tøjlesløst menneske, störwald, person, der baner sig vej overalt, stürwald, es i spillet karnøffel, holl. dial. stuurwold, person, der staar i spidsen for styret i en landsby, mnt. sturewolt, navn paa borg og kanon; smst. af IV. styre og Vold; grundbet.: hvad der holder vold i ave (ell. maaske egl. imperativisk: hold vold i ave!), men omtydet paa forsk. maade, bl. a. ved tilknytning til nt. stuur, vild, balstyrig; se nærmere Arkiv.XVII.320)

1) (foræld.) betegnelse for esset i spillet styrvolt (2). Moth.S897. SAJørgensen.Spillebog.2(1802). 276. JPJac.I.288.

2) (foræld.) navn paa et kortspil, der spilles af 4 personer, som danner to makkerpar, med 48 kort. Karniffel . . et spil i kârtlêg, som ellers kaldes Styrvolt. Moth.1K69. Spillebog.(1786).163. Jeg vil mangen Aftenstund savne ham ved en Styrvolt. Hrz.VII.137. Naar Fader ikke var paa Teatret, fik man sig et Slag Styrvolt. JSødring.E.33. slaa (se III. slaa 17.4) ell. (især) spille styrvolt: PAHeib.US.613. DS Birch. Naturen, Mennesket og Borgeren.(1821). 14. JPJac.I.286. || billedl. Rahb.Tilsk.1798. 699. Grundtv.(KbhSkild.1815.1428). (de) staae med Huen i Haanden . . for Alt hvad der er i Vælten (dvs.: er trumf) i Verdens Styrvolt. sa.LSk.29.

3) egl. om toerne, treerne, firerne og tierne i et spil kort, der tages fra ved spil som mariage, femkort, trekort, hanrej, brus ofl. (men bruges i spillet styrvolt; grundbet. maaske derfor: de smaakort, der bruges i styrvolt, men ikke i de (tidligere paa landet) alm. kortspil. jf. CReimer.NB.353); i videre anv., om kort (som 8, 9, 10), der ikke bruges i l'hombre (Sal.2XXII.508), ell. (nu næsten kun) om kort af lav værdi, som man ikke har udsigt til at faa stik paa (især kortene fra 6 til 2); fus (I.1). Djævlen selv kan ikke spille med Præsten. Sikke Styrvolter, han gi'er! Drachm.V.162. VortHj.IV,1.44. GlSpil.6.

4) (vel til bet. 3, jf. dog dial. styrvoldsk, uregerlig, voldsom (Feilb.); dagl.) som nedsæt. personbetegnelse, især om ubetydelig person. han (gaar) altid for en sand Matador, i Sammenligning med hvem alle hans Omgivelser kun er for Styrvolter at regne. Bøgh.UF.II.137. Heller en Kvinde paa Rigsdagen, som staar paa sine egne Ben, end en Snes Styrvolter sat paa Ruller af Partierne. GyrLemche.T.III.134. Jeg (dvs.: en oversergent) har mange Gange før havt med saadanne Styrvoltere at gøre. WNorrie.En ungMand.(1931).122.
http://ordnet.dk/ods/

Chutspe: Dristighed, frækhed, uforskammethed. -(kilde: Fremmedordbog, Gyldendals røde ordbøger.

Den selvskabte "antisemitisme" kan nu blot bruges i Melchiors næste angreb på schweizerne. Det kaldes "chutzpah" - et særligt jødisk udtryk for den hæmningsløse, lumsk grinende frækhed, der ofte anvendes over for ikke-jøder, "gojim". Både dette og et andet jødisk begreb "pilpul", smart fordrejning af ord, meninger og begreber, giver Melchior her flere eksempler på.
http://www.patriot.dk/DRONTEN/dron0706.html

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er søndag og vi besvarer spørgsmål fra kl 14 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage