Tidligere svar

Islandsk film: Naturens børn

Spørgsmål

Skal bruge Friðrik þor Friðrikssons: film Naturens børn, på islandsk Börn natturuna (ikke korrekt stavet) kan i hjælpe med at fremskaffe den: Er det Einar Már Gudmundsson der har skrevet manus?

Svar

Har fundet frem til nedenstående oplysninger om filmen som du søger. Filmen er desværre ikke tilgængelig via det danske bibliotekssystem. Det Danske Filminstitut har heller ikke filmen.

Må nok henvise til privat anskaffelse. Søg f.eks på google med "Friðriksson children of nature" uden anførselstegn og du får forskellige muligheder.

Naturens børn (Börn Náttùrunnar, 1991) engelsk titel: Children of Nature

Instruktion Friðrik Þór Friðriksson
Manuskript Friðrik Þór Friðriksson, Einar Guðmundsson

Medvirkende Gísli Halldórsson
Bruno Ganz
Sigríður Hagalín
Sigridur Hagalin Bjørnsdottir

Den gamle mand Geirri, som bor alene på et afsidesliggende, islandsk landbrug, vælger at flytte ind til byen. Han ankommer uanmeldt hos sin datter med sine få personlige egendele under armen. Da især hans barnebarn har svært ved at omgås den gamle og lidt sære mand, ender han på plejehjem. Her møder han en barndomskæreste, Stella, som ofte prøver at stikke af fra hjemmet. Sammen stjæler de en jeep, og kører afsted mod deres fødeby, som Stella gerne vil gense, inden hun dør. Med politiet i hælene flygter de afsted gennem det stadig barskere islandske landskab, indtil de endelig når frem til den nu stærkt forfaldne barndomsby.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er søndag og vi besvarer spørgsmål fra kl 14 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage