Tidligere svar

Gudesprog hvor udtrykket er lig genstanden

Spørgsmål

Jeg skal skrive en opgave om semantik. Jeg er næsten helt sikker på, at jeg en gang har hørt tale om et 'gudssprog' eller 'gudesprog' eller noget helt tredje, som en filosof (husker ikke hvem) teoriserer omkring. Ideen bag dette gudesprog, er, at udtrykket er lig genstanden. Altså hvad du tænker/siger/udsender er lig ideen. Problemet er, at jeg har glemt både den rigtige betegnelse og filosoffen bag tanken, så det er umuligt for mig at søge efter oplysninger. Er det noget I kan hjælpe mig med? Hvor stammer denne tanke fra, hvad er den rigtige betegnelse, hvem behandler den?

Svar

Begrebet må være "guds sprog", bl.a.nævnt her:http://daf.asmu.dk/discus/messages/61/372.html?1001383894

Se også: http://home3.inet.tele.dk/franz/natursprog.htm
"I forlængelse af læren om tingenes signatur, som Novalis har stiftet bekendskab med hos Paracelsus og Böhme, ser Novalis naturen som hieroglyffer eller som chiffreskrift, der kun kan tydes af de mennesker, der lever i et sympatiforhold med naturen. Naturen er et sprog for det transcendente, og kunstneren er formidler af chiffrenes hemmelighed. Naturen fremstilles i Astralisprologen i "Heinrich von Ofterdingen" som Guds sprog:
Eins in allem und alles in einem
Gottes Bild auf Kräutern und Steinen
Gottes Geist in Menschen und Thieren
Dies muß man sich zu Gemüthe führen.

Er det nok, til du kan komme videre, eller har du brug for flere oplysninger?

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive