• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

CO2-forurening

Spørgsmål

Hej, har I nogen bøger om CO2-forureningen og måske om hvilke slags luftarter/gasser som er med til at forurene atmosfæren. Det er jo ikke kun CO2 som forurener. Har I noget fakta om fordelingen af gasser i atmosfæren?

Svar

Jeg vil foreslå dig at søge i www.bibliotek.dk, som er den fælles base for alle danske biblioteker. Her bestiller du de titler du ønsker og vælger det bibliotek, hvor du vil hente bøgerne, dvs. dit lokale bibliotek.

Skriv co2 i Emne, vælg evt. "Slå emne op i register".
I Materiale vælger du Bøger, Faglitteratur.
Sprog: vælg dansk.
Så kommer der ca. 58 titler, som du kan kigge igennem og vælge ud.

Fx denne:

Fenger, JesCO2 - hvorfra, hvorfor, hvor meget?
BOG: Danmarks Miljøundersøgelser, 2000. (Tema-rapport fra DMU, 31) •

Søger du istedet på kuldioxid som emne, kommer der ca 39 titler, og så er der flere der kan bruges, fx. disse:

Hesselager, Øjvind
Mest muligt miljø for pengene : koste hvad det vil.
Emne: Regeringen, 2001- : Fogh Rasmussen ; klimapolitik ; miljøpolitik ; drivhusgasser ; kuldioxid ; kuldioxidudledning ; forurening ; Danmark
En kritisk gennemgang af forandringen i Danmarks politik, hvad angår udslip af CO2. 33 s.
BOG: Axel, 2004

Klima 2012 : status og perspektiver for dansk klimapolitik.
Emne: drivhuseffekt ; klimaændringer ; klimapolitik ; forurening ; kuldioxid ; Danmark ; klimakonventionen ; Kyoto-protokollen
BOG: Miljø- og Energiministeriet.
191 sider, illustreret i farver
Forlag: Miljø- og Energiministeriet
Opstilling i folkebiblioteker: 69.87

Prøv også at søge på luftforurening som emne.

Din skole har sikkert adgang til Faktalink, en base på nettet. Her er der nemlig en lang tekst om co2. Spørg på skolebiblioteket, eller spørg sin lærer.

På DMI's hjemmeside www.dmi.dk kan du lede under emnet Viden, her er der en del om co2 og drivhusgasser.

Gasser i atmosfæren:
prøv at søge i www.wikipedia.dk på drivhusgasser, så finder du et link som hedder drivhusgas. Her er der en oversigt over sammensætningen i atmosfæren.

Held og lykke med opgaven..

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive