• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Definition på videnskab

Spørgsmål

Hej, jeg har diskuteret frem og tilbage med min ven om ordet videnskab. Vi har fundet frem til at det stammer fra tysk, wissenschaft. 

Min ven mener at at videnskab betyder at skabe viden. På grund af ordet skab, til sidst i videnskab. 

Det tror jeg ikke rigtigt på. Siden det stammer fra tysk, og schaft kan betyde tønde. Jeg tror mere at videnskab betyder at indeholde viden. Ligesom en beholder af viden.

Hvem har ret? 

På forhånd tak.

 

Svar

denstoredanske.dk, ordnet.dk og sproget.dk er de rigtige steder at gå hen, hvis man er nysgerrig på danske ord.

I https://kortlink.dk/denstoredanske/yf9f er der en laaang beskrivelse af hvad videnskab er og blandt andet disse 6 definitioner:

1) at videnskab er en forfinelse af dagliglivets erfaringer;

2) at den er teoretisk, modsat praktisk viden;

3) at den er karakteriseret ved formen af sine udsagn, fx at de skal være universelle og matematisk formulerede;

4) at den er karakteriseret ved bestemte metoder og procedurer, fx eksperimenter;

5) at den giver objektiv viden via sociale mekanismer til sikring af dens offentlige karakter;

6) at den resulterer i offentlig tilgængelig viden i form af bøger og artikler.

i https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=videnskab er der en noget kortere definition:

"metodisk forskning med henblik på at opnå ny viden eller erkendelse inden for en del af virkeligheden"

og i https://sproget.dk/lookup?SearchableText=videnskab står der at oprindelsen er fra middelnedertysk wetenschop

Så skab i videnskab har altså ingenting med at "skabe at gøre". Det kunne dog nærmere have med kundskab at gøre..

 

28-06-2019

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive