• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Hofdessert

Spørgsmål

Kære biblioteksvagt

Forleden dag var vi nogle venner samlede og diskuterede flere emner, bl.a. gamle danske retter.
Dem havde vi nogenlunde styr på, men da en af deltagerne nævnede "hofdessert", så var der ingen, der vidste konkret, hvad den bestod af. Alle kendte betegnelsen, men ingen vidste som sagt yderligere.
Kan I hjælpe os med en beskrivelse?
På forhånd tak. (Det ligger nok lidt uden for jeres emner, men vi forsøger alligevel)

Svar

Biblioteksvagten hjælper skam også gerne med opskrifter og andre kulinariske oplysninger.
Jeg har fundet et par opskrifter på hofdessert, for som så ofte med opskrifter, er der flere udgaver.

Hofdessert

125 g makroner
lidt madeira vin
150 g chokolade
2 dl vand
40 g søde mandler
2 dl piskefløde

Makronerne lægges i en skål og lidt vin hældes over, lad det trække i 15 min. de tages op med en ske og lægges i en glasskål. Chokoladen koges med vandet og hældes over makronerne. Mandlerne skoldes og smuttes, skæres fint og strøes over chokoladen. Desserten pyntes med flødeskum.
(http://www.gamledanskeopskrifter.dk/page30.html)

Hofdessert
Ingredienser:
2 æggehvider
100 g. flormelis (2 dl)
3-4 dl. piskefløde
50-75 g. mørk chokolade
Kom æggehvider og flormelis i en skål. Stil skålen over på en gryde med kogende vand og pisk, til massen er tyk og stiv, gerne med en elpisker.

Sprøjt marengsmassen gennem en sprøjtepose i små marengs - eller sæt dejen på bageplade med bagepapir med 2 skeer.

Bag ved svag varme 125 grader C 40-45 min., til de er tørre og lette. Lad kagerne blive kolde.

Pisk fløden til skum. Stil kagerne i pyramide. "Lim" dem sammen med flødeskum. Smelt chokoladen og sprøjt den i striber på desserten gennem et kræmmerhus lavet af pergamentpapir.

Tips:

Glaser marengsene på undersiden med chokolade. Anret 2-3 marengs sammen med hindbær, jordbær eller syltede abrikoser og pynt med flødeskum, eller giv en kugle god vanilleis til
http://www.dk-kogebogen.dk/opskrift2/visopskrift.php?id=9578)

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive