Filmen "Tomas - et barn du ikke kan nå"
SpørgsmålHvilket tidspunkt af året blev filmen Tomas et barn du ikke kan nå optaget? Hvor kan jeg se den? Den er jo aldrig blevet genudsendt i fjernsynet?
Gad vide hvorfor?
Jeg var 7 år, da den havde biografpræmiere
I beskrivelsen af filmen "Tomas - et barn du ikke kan nå" på Det danske Filminstituts hjemmeside står der bl.a. følgende:
"Spillefilmagtig dokumentarfilm, hvor man følger skuespilleren Lone Hertz og hendes fjortenårige søn Tomas under en sommerferieuge i Skagen...." så svaret på det første af dine spørgsmål må være "om sommeren"...
Se her:
https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/tomas-et-barn-du-ikke-kan-na
Filmen havde biografpremiere den 3. november 1980, og som det fremgår af ovenstående links vil du kunne se filmen i
Videoteket
Gothersgade 55, 1. sal
1123 København K
Det er gratis at se film på Videoteket, og du kan læse mere om dette fantastiske tilbud og se videotekets åbningstider - både med og uden bemanding - på dette link:
https://www.dfi.dk/cinemateket/bibliotek-og-videotek/videoteket
Du skriver "Den er jo aldrig blevet genudsendt i fjernsynet? - Gad vide hvorfor?", men jeg kan på websitet "Dansk film og TV" læse, at filmen er vist på DR1 2 gange i 1982, nemlig den 18. og 28. februar - se dette link:
http://danskfilmogtv.dk/content.php?page=media&value=18464
Så filmen har altså været vist på TV.
Du vil måske også have glæde af at læse bogen "Tomas et barn du ikke kan nå" af Hanne Billing, udgivet i 1982.
Bogens indholdsnote:
"Med udgangspunkt i filmen af samme navn, prøver forfatteren at give "normale" mennesker en forklaring på åndsvages adfærd og følelsesliv og samfundets ansvar for denne gruppe menneskerMed udgangspunkt i filmen af samme navn, prøver forfatteren at give "normale" mennesker en forklaring på åndsvages adfærd og følelsesliv og samfundets ansvar for denne gruppe mennesker."
Bogen kan bestille hjem via bibliotek.dk - se dette link:
https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A05724341
24-10-2021
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive