om vindmøller
SpørgsmålHej
Kan du anbefale faglitteratur på gymnasieniveau om vindmøller?
Først får du nogle titler på danske udgivelser om vindmøller og vindenergi - om de lige er særligt gymnasierettede er svært at vurdere før du har dem i hånden, tror jeg:
Vindenergi af Carl P. Knudsen; Niels Elbrønd Hansen; Grøn Teknologi projekt (2016)
Vindintegration i Danmark : vindens værdi - og tiltag for at sikre den af forfatterne János Hethey, Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse (2014)
Svar på rede hånd : tjekliste til vigtige problemstillinger i vindmølledebatten
af Henrik Vinther; VidenOmVind (2018)
Besat af vind : skyggesiden af en grøn industri
af Peter Skeel Hjorth (2011)
Da Danmark fik vinger : vindmøllehistorien 1978-2018
af Flemming Petersen (2018)
Artikler
Der er også mulighed for at finde en masse artikler. Jeg vil foreslå, at du søger artikler i bibliotek.dk.
Øverst vælger du den fane som hedder artikler. Derefter skriver du vindenergi* eller vindmølle* i søgefeltet. Hvis artiklerne kun skal være på dansk, så husk at krydse af ved sprog.
Når du har fået resultatet frem, kan du afgrænse din søgning ude til venstre. Under emne vælger du vindkraft eller vindmøller. Herefter kommer der en række artikler, som du kan bestille.
Du kan bruge samme fremgangsmåde ved søgning af bøger om emnet. Så skal du bare vælge den fane som hedder Bøger.
For at bestille bøger på bibliotek.dk, skal du have en bruger. Du kan bestille bøgerne hjem til dit lokale bibliotek.
26-02-2021
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive