• Stil dit spørgsmål her
  • Tidligere svar
  • Om Biblioteksvagten
Tidligere svar

Matthæus

Spørgsmål

Hej, jeg har en søn som lyder navnet Mads. Jeg ved at navnet er kortform af Mathias og Matthæus. Mathias har jeg fundet ud af, er af græsk oprindelse og betyder "Guds gave ", men det er mig en umulighed at finde noget om Matthæus, udover at han var en af Jesu apostle. Så spørgsmålet lyder : Hvad betyder Matthæus og hvor stammer navnet oprindeligt fra ?

Svar

Der står i bogen Hvad skal barnet hedde af Michael Lerche Nielsen under navnet Mathias at det er et bibelsk navn der kommer fra hebraisk (Matithaih): gave fra Jahve(gud). Endvidere står der at Matthæus er den latinske form af navnet, men at det kun er meget lidt brugt i Danmark. Den engelske form Matthew er derimod ved at vinde indpas i det danske navneforråd.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive