Tidligere svar

Sporing af stjålne biler

Spørgsmål

man kan sætte en chip i feks. en bil.
kan man følge chip'en, når en bil kommer op på et lad og bliver transopteret?

Svar

Det kan man:

I en artikel fra Jyllandsposten den 11.8 2010 kan man læse følgende:
Stjålne biler skal findes via satellit
Forsikringsselskaberne kræver i stadig flere tilfælde, at især de lidt specielle bilmærker kan findes via gps-sporingsudstyr, hvis de bliver stjålet. Der er der nemlig en rigtig god forretning i.
Af LENE ANDERSEN

Listen over bilmærker, som skal have installeret sporingsudstyr for at overhovedet at kunne få en kaskoforsikring, vokser hastigt.

For succesraten er stor. Stort set alle de chipmærkede biler kommer hjem igen, hvis de bliver stjålet.

»Hvis blot de ikke forsvinder til udlandet, så finder vi dem stort set alle sammen igen, når de har installeret sendeudstyr,« fortæller kontorchef Erik Lassen, motorforsikringsudvalget i Forsikring & Pension.

Listen er voksende

Hos Topdanmark begyndte det med Ferrari, Alfa Romeo og Porsche, men listen vokser støt, fortæller produktudvikler Thomas Andersen.

»Biler med en værdi over 600.000 kr. skal være udstyret med sporingsudstyr for at få kaskoforsikring hos os. Men det samme gælder for højrisikobiler som Mercedes og BMW. Alle BMW'er skal have sporingsudstyr installeret. Det gælder også eftertragtede turbobiler samt motorcykler. Vi laver listen efter tyveristatistik, prisniveau og mavefornemmelse,« siger Thomas Andersen, som venter, at listen vil blive stadigt længere i de kommende år.

Topdanmark opfordrer alle kunder til at få installeret sporingsudstyr, og Thomas Andersen vil ikke afvise, at kunder, der installerer det frivilligt, på et tidspunkt vil få tilbudt lavere forsikringspræmie.

Systemet virker

Også Tryg Forsikring stiller ifølge informationschef Gerhard Dall krav om gps-tyverisikring af de dyre biler . Almindeligvis gælder det for biler med en værdi på over 600.000 kr.

»Biler , der forsynes med gpstyverialarm, stjæles uhyre sjældent, og de er ofte tilbage hos ejeren i løbet af få timer. Og ja, vi overvejer jævnligt, om de krav og rammer, vi stiller, lever op til vores og vores kunders forventninger,« siger Gerhard Dall.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Hvem svarer på spørgsmål lige nu?
AnneAssensBibliotekerne
EvaSvendborg Bibliotek
KirstenAssensBibliotekerne