Modtager af dannebrogskorset fra krigen 1964
SpørgsmålMin tipoldefar Søren ( Nørgaaard ) Mogensen var med i krigen 1864 og modtog iflg hans nekrolog dannebrogskorset, fordi han var trompeter og havde lært sig de tyske signaler . Da danskerne var ved at blive overrumplet af tyskerne, blæste han det tyske signal for retræte, og fik derved tyskerne til at trække sig tilbage.
Men jeg ved ikke hvilke bøger osv jeg kan slå op i for at finde noget om hans deltagelse i krigen, og gerne noget om hvad de forskellige delinger foretog sig osv.
Nogen har anbefalet en bog der hedder Den dansk-tydske krig 1864, bd. I-III, udg. af generalstaben, 1890-92, men den kan jeg ikke finde.
Håber I kan hjælpe mig. På forhånd tak :-)
Jeg tror den bedste måde at få hjælp på, er at du skriver eller ringer til Rigsarkivet og spørger, hvilke muligheder de har for at hjælpe dig i din søgning. Se kontaktinfo her: https://www.sa.dk/da/
'Den dansk-tydske krig' er hjemme på flere biblioteker og kan på den anden side af nedlukningen bestilles hjem via bibliotek.dk som fjernlån: https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A55061785
På denne side har Rigsarkivet samlet en liste over nogle af deres online arkivalier fra krigen, 1864: https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/other/other-collection/46 - bemærk dog at langt de fleste arkivalier fra krigens tid ikke er digitaliserede.
Historiecenter Dybbøl Banke har også samlet en række arkivalier online: https://1864.dk/arkivet/?obj_id=10894&breadcrumbs=YToyOntpOjA7czo0OiIyNjI5IjtpOjE7czo1OiIxMDg5NCI7fQ...
Du kan læse mere om Dannebrogsordenen her: https://www.omsd.dk/DanishOrders/da/OrderDannebrog_da.aspx
Jeg håber, dette kan bringe dig videre. Held og lykke med eftersøgningen!
08-01-2021
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive