Tidligere svar

Bananers ph-værdi

Spørgsmål

Hvilken ph-værdi har bananer?

Svar

Bananers ph-værdi er 4,6 ifg. denne bog:
61.38
Syre-base-balancen : artikler om syre-base-balancen / [redaktion: Niels Erik Jensen]. - [Ny udgave]. - [Viby J.] : Bio-information, 1984.

Men der er uenighed mellem "autoriteterne" om bananers ph-værdi (=talværdi for surhedsgraden af en vandig opløsning)
I opslagsværket: "Encyclopaedia of Food Science, Food Technology and Nutrition", Bd. 6 (s. 3544), London, 1993
oplyses en banans ph-værdi til 4,5-4,7.
Værdien varierer lidt efter hvor moden bananen er, og det forklares,at ung/frisk frugt fra starten har en ph-værdi meget tæt på moderplantens, men at værdien falder i takt med at syreindholdet tiltager. Jo lavere ph-værdi, jo "surere" er varen. En citrons ph-værdi er 2,2-2,4.

På hjemmesiden fra U.S. Drug and Food Administration:
http://www.cfsan.fda.gov/~comm/lacf-phs.html
oplyses den generelle ph-værdi for bananer til 4,5 - 5,2
Endvidere oplyses speciel ph-værdi for:
gule bananer: 5,0 - 5,29
røde bananer: 4,58 - 4,75
Der findes mange forskellige slags bananer, og altså også røde bananer, som i Danmark stort set kun kendes fra butikker med eksotiske frugter.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive