Tidligere svar

Indiens løsrivelse fra Storbritannien

Spørgsmål

Hej, jeg skal snart skrive SRP og har under fagene Engelsk og historie valgt emnet "Indiens løsrivelse fra Storbritannien" og tænkte derfor på om du havde nogle ideer til nogle bøger jeg kunne låne ift. dette emne? Herudover kunne jeg rigtig godt tænke mig at læse en fiktiv roman på engelsk som hovedkilde i engelsk, er dette en mulighed? eller bliver man nødt til at kigge efter noget non-fiktion? hvis ikke har du en ide til hvad man kunne bruge? Tusind tak på forhånd.

Mvh. Rikke.

Svar

Først får du nogle anbefalinger af bøger. Undersøg gerne om din skole selv har dem som en del af skolens bogsamling, - hvis ikke, kan enten dit lokalbibliotek eller skolens bibliotek (hvis de har et) formentlig hjælpe dig med at bestille dem hjem. (links i paranteser er til bøgernes opslag i bibliotek.dk)

Niels Bremmes: "Indien, fra britisk koloni til verdens største demokrati - Indiens historie efter 1739" (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26937698)

Kirsten Egeberg m.fl: "Ansigt til ansigt med inderne - religion, historie, samfund" (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A26351928)

Bo Lütken: "Det engelske Imperium" (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A21613770)

Lütkens bog har kilder, og det mener jeg også de øvrige to har, så alle tre bør være relevante for dig, hvis du selv skal finde egnede kilder til brug for en analyse i historie.

Du kan også overveje om denne bog kunne give nogle perspektiver til den afsluttende diskussion i din opgave i forhold til forholdene i Indien efter koloniseringen: https://forlagetcolumbus.dk/produkt/indien-den-nye-stormagt/produkt/vis/?fbclid=IwAR2s_NRuSLWX5rutS3...

Ang. en fiktiv roman i engelskfaget kunne du overveje M. M. Kayes 'The Far Pavillions", læs mere her: https://en.wikipedia.org/wiki/The_Far_Pavilions

Der er også E. M. Forsters klassiker "A Passage to India" (https://bibliotek.dk/linkme.php?rec.id=870970-basis%3A00135402) Du kan læse mere om denne her: https://www.saxo.com/dk/vejen-til-indien-en-klassiker-af-em-forster_e-m-forster_epub_9788771281668?g...

Jeg håber at disse titler kan bringe dig videre i din søgning. Held og lykke med din SRP! :-)

15-01-2021

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive