Tidligere svar

Speciale om Islam, arabisk, ledelse i et arabisk firma kontra dansk firma

Spørgsmål

Jeg skal til at indsamle information om mit kommende speciale. Hvordan søger jeg på gamle specialer, så jeg kan se hvad andre har skrevet om?

Emnerne kan være Islam, arabisk, ledelse i et arabisk firma kontra dansk firma, økonomiske forskelle Mellemøstenog dk osv.

Jeg vil indtil videre gerne bare se hvad andre har skrevet af specialer på området.

Dertil søger jeg en overskuelig bog der forklarer lidt om hvad etspeciale skal indeholde, skriveteknikker til dette niveau osv. Dette er der vel en del bøger der omhandler. Måske du kan anbefale noget.

Håber du kan fortælle hvordan jeg søger på specialer, da den ik findes under materialetype.

Svar

Specialer kan godt være lidt svære at finde, da det er forskelligt hvordan universiteter og uddannelsesinstitutioners politik er på området. Nogle steder bliver de tilgængeliggjort og andre steder gør de ikke.

Hvis du søger i bibliotek.dk på f.eks. specialer, afhandlinger, afgangsprojekter kan man være heldig at finde noget. Det er nemlig også forskelligt fra uddannelse til uddannelse hvad man kalder et speciale.

Hvis du kombinerer nogle af disse ord med, ledelse eller islam kan du være heldig at finde noget.
Prøv f.eks. at skrive "speciale?" i fritekstfeltet i bibliotek.dk og "islam" i emmnefeltet. Her får du nedenstående speciale frem, der måske kunne være noget (et spørgsmålstegn efter ordet betyder at du søger på flere endelser/bøjninger af ordet):

Kordrostamy, Tirazheh
A Comparison of Danish and Arab Business Culture
Sprog: Engelsk
Emne: Specialer ; Diversespecialer ; Danmark ; Arabiske lande ; Virksomhedskultur ; Interkulturel kommunikation ; Islam ; Corporate governance ; Kønsroller ; Kulturforskelle ; div0008 ; Forretningskultur
BOG: 2007
72 s.
Sprog: Engelsk
Speciale, Cand. ling. merc. Engelsk & Interkulturelle Markedsstudier

Der er også en Bachelor opgave, men det har fokus på muhammed krisen, det bliver muligvis for perifert:

Simony, Anne Cathrine
A report on the Muhammad-Crisis : Preparing for future intercultural encounters
Sprog: Engelsk
Emne: SPRøKspecialer ; Specialer ; Kultursammenstød ; Kulturforskelle ; Religion ; Islam ; Ytringsfrihed ; Danmark ; USA ; Politisk kommunikation ; Spindoktorer ; Massemedier ; sprøk2013 ; Muhammed-tegningerne ; Muhammed-krisen
BOG: 2006
50 s.
Sprog: Engelsk
SPRØK, BA int: 1. års projekt

Hvis du søger på "speciale?" i fritekst og "mellemøst?" i emnefeltet, finder du dette speciale:

Elberling, Mette
Kulturforskelles betydning for internationalt samarbejde : en analyse af den arabiske kulturs betydning for danske entreprenør- og ingeniørvirksomheders aktiviteter i Mellemøsten
Charlotte Wedel Hansen
Emne: SPRøKspecialer ; specialer ; dansksproget ; kulturforskelle ; interkulturel kommunikation ; entreprenørvirksomheder ; ingeniørvirksomheder ; arabiske stater ; Mellemøsten ; kulturelle forhold ; sprøk0700
BOG: 1994
147 s. + bilag
SPRØK: Cand. Merc. Int: Speciale

En anden ting jeg vil anbefale dig, er også at gå ind på nogle universitetsbibliotekers hjemmesider og søge specifikt i deres bibliotekskatalog. Så slipper du for den "støj" du kan få i bibliotek.dk.

Prøv f.eks. Århus School of business database med afhandlinger: http://theses.asb.dk/projekter/front.do

Hos Syddansk universitet kan du også afgrænse din materialetype til specialer: http://www.sdu.dk/Bibliotek/Soegning/Katalog.aspx

På CBS kan du også finde relevante specialer: http://www.cbs.dk/bibliotek/soeg_i_biblioteket

Husk at søge på flere forskellige ord og herved gøre din søgning lidt bred. Det kan være svært at finde noget om præcis det emne du efterspørger.

Mht. litteratur om at skrive speciale, er nedenstående meget anvendt på bl.a. Århus School of business, hvor jeg arbejder, men også på mange andre videregående uddannelser.

Den gode opgave : håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser
Lotte Rienecker; Peter Stray Jørgensen
Emne: opgaveskrivning ; specialeskrivning
BOG: 3. udgave. Samfundslitteratur, 2005.
412 sider
Forlag: Samfundslitteratur
Form: vejledninger
Målgruppe: for universitetsstuderende
Opstilling i folkebiblioteker: 19.1
Med litteraturhenvisninger
ISBN: 87-593-1164-9
Pris ved udgivelsen: kr. 260,00

Som en sidste ting vil jeg anbefale dig at opsøge dit uddannelsesbibliotek og forhøre dig der, hvordan de gør med specialer. Måske nogen der tager samme uddannelse som dig, har beskætiget sig med noget lignende.

Jeg håber du kommer godt igang med opgaven. Du er altid velkommen til at vende tilbage hvis du har flere spørgsmål.

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er tirsdag og vi besvarer spørgsmål fra kl 8 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage