Gode lydbøger til køreferien; Mor, far og to drenge på 5 og 9?
Ha' en god dag
Hvis I skal høre dem sammen i bilen, så vil jeg foreslå at iIhører noget eventyr og fantasy eller nogle sjove bøger-
Det er som regel underholdende for både børn og voksne. Hører I fælles, er baren sat efter den 5-årige, så det er det, jeg har taget udgangspunkt i.
Det kunne eksempelvis være:
"Hvad fætter gør er altid det rigtige" af Manu Sareen - Manu Sareen har skrevet en hel serie, som er rigtig sjove og denne her var den første i serien.
"Hvordan elefanten fik sin lange snabel : Kiplings 6 bedste dyrefabler" - De kendte dyrefabler læst op.
"Peter Frödin læser Gummi-Tarzan" Af Ole Lund Kirkegaard
"Peter Frödin læser Hodja fra Pjort" Af Ole Lund Kirkegaard
Doktor Proktors pruttepulver"Af Jo Nesbø (2008) Doktor Proktor : 1 ; (Der er 5 i serien)
"Tro, håb og gorgonzola" Af Lars Daneskov (2017) (han har skrevet flere)
"Bagsædehistorier : korte historier til lange bilture"
Kender I Ereolen? Her kan I låne og lytte (og læse) bøger på jeres tablets, Smartphones osv.
Søg eksempelvis på Astrid Lindgren. Mine børn har hørt alle Astrids bøger på vores bilture ud i sommerlandet på Ereolen:
https://ereolen.dk/search/ting/astrid%20lindgren?
Og husk, at I kan låne på hver jeres kort, så det giver lidt flere bøger ialt til ferien.
I kan få hjælp til at finde bøgerne og låne dem på jeres lokale bibliotek i den betjente åbningstid.
Rigtig god fornøjelse :-)
03-06-2019
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive