Er der nogen måde at anmode biblioteket om at anskaffe bestemte nye bøger
Spørgsmål(1) Er der nogen måde at anmode biblioteket om at anskaffe bestemte nye bøger?
(2) Kan man (og hvordan) låner man bøger fra andre biblioteker?
(3) Kan man søge efter bestemte bøger blandt alle bibliotekerne på én gang?
Mit lokale bibliotek er Hovedbiblioteket i Viborg.
Svar(3) På https://bibliotek.dk/ søger du på alle biblioteker på en gang!
(2) Når du har fundet en bog du kunne tænke dig at låne, på ovenstående adresse, kan du klikke på bestil knappen, og hvis du ikke er logget ind, vil du blive bedt om at logge ind og/eller lave dig en brugerkonto.
(1) Ja, både og: Praksis er forskellige fra bibliotek til bibliotek, men hvis du henvender dig direkte til dit lokale bibliotek, kan de bestille bøgerne på statsbiblioteket, som sørger for at indkøbe dem, hvis de mener at der kunne være andre lånere med samme interesse!
På biblioteksvagten kan vi desværre ikke bestille bøger til dig, da biblioteksvvagten er betjent af biblioteksansatte fra hele landet, som ikke har adgang til hinandens bibliotekssystemer! (o:
03-03-2018
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive