Prinsesse Diana
SpørgsmålVi er i gang med et skole protjekt, og vi vil gerne vide noget om
-prinsesse lady diana spencer of wales.
Noget om før hun blev prinsesse, og efter hun var blevet prinsesse.
-Gerne noget om hendes forældre og barndom.
-Hvor boede hun?, inden hun blev prinsesse.
-Havde hun søskende, hvis ja, hvor mange og hvad hed/hedder de?.
Prinsesse Diana er datter af Edward John Spencer, Viscount Althorpe og dennes hustru Frances Spencer, Viscountess Althorp. De blev gift i Westminster Abbey i 1954.
Diana er parrets 3. barn - hun har 2 større søstre, Sarah (født 19. marts 1955) og Jane (11. februar 1957)og en lillebror Charles (født 20. maj 1964). Herudover havde hun en bror John, som dør samme dag som han bliver født 12. januar 1960. Familien boede i Park House, Sandringham i Norfolk. Forældrene bliver skilt i 1969, og Diana og hendes lillebror flytter i første omgang til Knightsbridge i London sammen med deres mor.
Senere får faderen dog forældremyndigheden over hende og lillebroderen Charles.
I 1976 giftede faderen sig igen - med Raine, Countess of Dartmouth. Diana kom ikke ret godt ud af det med sin stedmoder.
På biblioteket findes der rigtig mange bøger om Prinsesse Diana, så jeg vil foreslå, I går på biblioteket og dér finder yderligere oplysninger om hendes barndom.
Jeg nævner nogle af bøgerne her:
99.4 Diana, prinsesse af Wales
Brown, Tina
Diana : folkets prinsesse / Tina Brown ; oversættelse: Nina Skyum-Nielsen ... [et al.]. - 1. udgave, 1. oplag. - [Kbh.] : Aschehoug, 2007. - 520 sider
99.4 Diana, prinsesse af Wales
Campbell, Colin
Den rigtige Diana / Lady Colin Campbell ; oversat af Vivi Berendt. - Bogklubudgave. - [Kbh.] : Peter Asschenfeldts nye Forlag, 1998. - 375 sider, tavler
99.4 Diana, prinsesse af Wales
Morton, Andrew
Diana - den sande historie / Andrew Morton ; oversat fra engelsk af Vivi Berendt. - Opdateret og revideret udgave (2. reviderede udgave). - [Lyngby] : Holkenfeldt 3, 1997. - 190 sider, tavler (nogle i farver)
12-11-2012
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive