Tidligere svar

definition af Storm Petersens fluer

Spørgsmål

Kan I hjælpe mig med en kort definition på Storm Petersens Fluer?

Svar

I følgende bog: Storm P. - satire og humor af Benny Bau og Poul Kragelund. [Frederiksberg]: Dansklærerforeningen, 1999. 104 sider
står Storm Petersens fluer beskrevet således på side 67:

"Mange af Storm P's mere end 3000 Fluer fløj lige ind i danskernes almindelig sprogbrug. Fluerne blev flittigt citeret både på gaden og i aviserne og endte som såkaldte bevingende ord (dvs. almindeligt kendte og ofte citerede ord eller talemåder). En stor del af disse er formet som aforismer (dvs. kort, rammende udtryk for en original tanke) - det vil sige, at de er kort og præcist formuleret og rummer en grundide."

På samme side beskriver Storm P. selv Fluerne således:

"Fluernes idé er en filosofisk tanke..., og vil man forstå fluerne fuldt ud, må man give sig tid til at tænke, for noget af det vanskeligste er at lære en flue personligt at kende. Er man kommet tæt ind på livet af fluen, er den til gengæld svær at komme af med igen, for det morer en flue at blive jaget væk - derfor kommer den hele tiden igen."

Jeg håber, at du kan bruge denne definition på Storm Petersens fluer?

12-11-2012

NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive

Det er tirsdag og vi besvarer spørgsmål fra kl 8 til kl 22 - så lige nu holder vi fri.

Du er naturligvis velkommen til at sende os et spørgsmål. Så svarer vi, når vi er tilbage