Warren Hastings | Englands kolonisering af Indien
Spørgsmål- Kan i hjælpe mig med at finde kildemateriale om Warren Hastings liv i Indien under den engelske kolonisering af Indien?
- Kan i hjælpe mig med at finde kildemateriale til hvordan forholdet mellem England og Indien er i nyere tid?
SvarEt spændende felt du er i gang med at undersøge.
Når jeg blot søger på bibliotek.dk på "Warren Hastings" kommer der en del forskellige hits frem. Der er der selvfølgelig nogle hits der er mere eller mindre brugbare.
Jeg fandt en titel, der ligner noget, der har interesse for dit emne. Bogen har titlen "The impeachment of Warren Hastings : papers from a bicentenary commemorations" og kan bestilles via dette link.
Når du er inde på den post kan du se en boks med overskriften Emne, hvor du kan se flere emneord, der måske også kan have relevans for din søgning.
Jeg fandt også denne titel "The impeachment of Warren Hastings" som kan bestilles via dette link.
Hvis du vil have flere titler omkring Hastings og Indien, så prøv at sætte denne søgekode ind i søgefeltet på bibliotek.dk: "Warren Hastings" and indi*
Gør du det, så søger du på titler der indeholder både Warren Hastings og indien. Grunden til at stjernen er der, er for at undgå at du indskrænker dig. Den vil derfor søge både på indien, india osv. Der kommer 58 hits op med denne søgning.
I forhold til England og Indiens forhold i dag, så har jeg to links, som vil kunne hjælpe dig på vej.
Det ene er fra faktalink, som beskriverIndiens nyere historie. Deri er der en dybere beskrivelse af det britiske styre og afslutningen af det. Du kan se den side via dette link.
Det næste link er fra et lignene spørgsmål, som vi fik for nogle år aiden. Når du skriver nyere tid, så er jeg derfor fræk nok til at vedhæfte svaret fra min kollega, selv om spørgsmålet er fra 2012. Min kollega svarede da med en meget udførlig bogliste med titler, som du kan prøve at søge frem på Bibliotek.dk. Du kan se denne liste her.
Hvis der er nogle af titlerne, som ser spændende ud, men giver bøvl at søge frem, så skriv endelig, så prøver vi at hjælpe videre med dem.
Jeg håber, at du kan bruge mit længere skriv til noget brugbart. Meld endelig tilbage, hvis jeg ikke har fået svaret nok, eller der er andet.
Er det en opgave du skriver, så held og lykke med den. Er det til egen interesse, så må du også have god fornøjelse med det :)
02-03-2023
NB! Eksterne link i denne besvarelse fungerede da svaret blev afsendt. De er ikke blevet kontrolleret siden og kan være blevet inaktive